• businessman playing chess game selective focus
    • Lever strategien eksekveringstiden ud?

    • Mange ynder at sige at det eneste sikre er usikkerhed og at forandringstempoet stiger. Jo tak - men det gjaldt også i middelalderen og tærtiærtiden for den sags skyld. Men når det er sagt så er agilitet og dynamik centralt for stærke organisationer. Og det gælder også på strategiområdet. Derfor mener nogle at strategisk planlægning slet ikke giver mening, men at strategiske scenarier og strategisk parathed er det vigtige. Nuvel - i den kontekst er jeg stødt på et interessant problem som også rimer på handlekraft og eksekvering: Vi har en strategi med et mål. Vi sætter initiativer i gang for at nå det mål. Skibe i søen. Men hvad nu hvis målet lever kortere end det tager at gennemføre initiativerne? Hvad hvis eksekveringstiden er længere end strategien holder? Hvis havnens levetid er kortere end sejltiden dertil? Så har vi et absurd teater...
    • 25.01.2012
    • Inspirerende læsning (indirekte om ledelse)

    • Inspirerende bøger fra min julelæsning: - Ken Folletts nye triologi om 19århundrede 'Giganternes Fald' - Michael Lewis 'The big short' om finanskrisen skrevet som en spændingsroman... - Malcolm Gladwell 'what the dog saw' , altid dybdeborende og lærerige essays
    • 20.01.2012
    • Fra management til ledelse – hvad gør Thinggaard i Milestone?

    • Utroligt mange ledelsesmøder går med sagsbehandling og management. Der er pres på sagsbehandling og koordination og planlægning for alle. Men der skal også være tid til at hæve blikket. Til at tale strategi. Og visioner. Der hvor energien og ambitionerne ligger. Og hvad der er svært. Og tid til bare at tale om det der rør sig og dukker op når ledere sidder sammen. Det er vigtigt at supplere sagsbehandlingen med en anden slags leder/direktionsmøder - møder hvor der er mere tid og mindre agenda. Det er her leadership vokser frem. Hør hvordan adm.dir Lars Thinggaard i vækstvirksomheden Milestone gør dette  (9 min video): http://borsentv.dk/karriere.html?clipid=12251 Hvis de kan gøre det i en teknisk hardcore virksomhed - kan din så ikke?
    • 18.01.2012
  • Cadre : Expert et Professionnel
    • Ledelse: er opfølgning mistillid?

    • Når vi ønsker handlekraft er vedholdende, diciplineret opfølgning ofte en mangelvare. Og jeg har tænkt en del over hvorfor. Jeg ser to mønstre som bremser os heri - og dermed bliver alvorlige barrierer for handlekraft: 1) i vores kultur kan opfølgning tolkes som mistillid. Ikke mindst af os selv som derfor bliver forsigtige og springer over. Men er det nu også det? Hvad nu hvis opfølgning var udtryk for interesse? Så din opgave er at finde en form på opfølgningen som viser interesse (sparring måske?) 2) kigger vi efter hullerne i osten. Hvis opfølgning er en fejlsøgningsproces - så bliver det noget negativt og dermed træls for både lederen og medarbejderen. Men hvad nu hvis det var sjovt, udviklende, postivt. En søgen efter det der virkede bedst, eller efter læring? Så din udfordring er at finde former på din opfølgning som ikke er negativt Opfølgning er udtryk for interesse og en konstruktiv proces! Kan du det, har du fjernet 2 centrale barrierer for handlekraften. God fornøjelse.
    • 11.01.2012
  • 3d round conference room, isolated on white
    • Mødefri ledelse

    • Jeg mødte en modig og handlekraftig leder, som jeg er blevet lidt fan af. Totalt 'no nonsense'. Vi talte om hvordan møder kunne suge al tid ud af kalenderen. Om behov for tænketid. Om at passe på ikke at have for travlt til at eksekvere... Næste gang vi mødtes havde han udraderet alle faste møder i sin organisation. Månedsopfølgning, performance, salgsopfølgning osv. Hans vurdering var at møderne blot var skemalagt for at huske lederen på at gøre sit arbejde. Så hvis lederne begyndte at passede deres arbejde i dagligdagen var møderne undvendig - Det gjorde de så og tiden kunne bruges på det som virkelig var vigtigt. Fremdriften fremfor møder om måling af fremdriften... Kan du lære noget af ham? Kan du gøre det samme?
    • 04.01.2012

Nyt på sitet

- Tag Handlekraft testen!

Handlekraftprogrammet

Nyt online træningsprogram for Ledere -programmets kobler tæt ind i din dagligdag, og kan gennemføres når det passer dig.

Se moduler og priser her

Indsigt & Udsyn

Ledelse handler om årsagskæden Intention – Adfærd – Effekt.
Du får de medarbejdere du fortjener!

195,- Ex. moms.


- Se Afsnittet fra Mission Ledelse i DR2


Velkommen til bloggen

Ledelse virker! Det er et afprøvet koncept der skaber resultater


Hvad skal jeg skrive om?

Send mig en e-mail på Th@tunehein.dk



Gratis Video og E-bog!


Modtag mit nyhedsbrev og modtag Gratis:

  • ► E-bogen Handlekraft!

  • ► 20 Min. videomateriale!

  • ► Biweekly Nyhedsbrev

Om Tune Hein

Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne internationale rådgivere i organisation og ledelse. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD. Tune har arbejdet globalt med change management og ledelse i både Right Management og Accenture og har bla. været udstationeret i Østen. Nu leder han nichevirksomheden Hein Degn & Partnere.

Email: th@tunehein.dk

Min Filosofi

Ledelse virker! Det er et afprøvet koncept, som kan skabe resultater og meget andet. Jeg møder alt for mange organisationer, der ikke ledes, og det er synd. Både for resultater, medarbejder og ledere.

Handlekraft er det essentielle i ledelse – at få strategien gennemført. At bidrage ved at få noget eksekveret sammen med sin organisation. Gennem kæden intention – adfærd – effekt. Som Paul Evans skriver i min forrige bog 'Handlekraft – Kunsten at Eksekvere': "Mennesket står i centrum for skabelsen af resultater i moderne vidensvirksomheder. Derfor er mennesket den vigtigste, men ikke eneste, faktor i ledelse. Relationer betyder noget …"

Udviklingsperspektiv. Ledelse handler om at drive tingene fremad. Alt kan blive bedre. Det gælder ydelser, processer lige så vel som kompetencer og mennesker. Og det er jo her, det bliver sjovt – når tingene udvikler sig.

Ledelse forpligter. Derfor er god ledelse styret eller 'hegnet ind' af værdier og etik, samt retningssat af strategi.

Professionalisme sidst men ikke mindst. Jeg holder meget af en enkelt, ærlig, 'no-nonsense' ledelsesstil. Jeg tror på værdien af professionalisme.