Ledelse, handlekraft, disruption

Dansk Provinsbankdirektør Får Topjob i London City

Kan du forestille dig den overskrift? Nej vel – det kan jeg heller ikke…

Derfor er det noget sludder når defensive bestyrelsesformænd forsvarer afsindige optionsordninger med at de er nødt til at følge de internationale markedsvilkår for at holde på deres fantastiske direktioner. Det er ikke som professionelle fodboldspillere.

Ser man på banksektoren vil jeg anslå at under 100 personer får tilbudt internationale jobs. Og det er slet ikke direktører, men specialister der enten kan 1) sælge stakkevis af markedshandler til institutionelle investorer 2) handle succesfuldt med bankens egne positioner i med- og modgang 3) udtænke nye derivatprodukter af en kompleksitet som ingen andre kan gennemskue. Jeg er ked af at måtte sige det, men resten af banksektoren er befolket af ganske almindelige lønmodtagere der har lige så langt til Londons 3-cifrede millionlønninger som du og jeg. Altså med undtagelse af dem der har en blød bestyrelse som de kan vride i en lønforhandling … Anders Dam fra Jyske Bank siger det meget præcist: hvis man ikke kan motiveres af en pæn millionløn, så skulle man nok finde et andet arbejde.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *