Ledelse, handlekraft, disruption

Ensomme skrig fra elfenbenstårnet

I går var jeg til en spændende Ledelse-i-dag-konference hos Lederne. De havde som altid formået at skabe et modigt program der gav stof til eftertanke. Her er nogle af mine eftertanker:

Hvis jeg skulle vælge en mba eller min næste uddannelse ville jeg tænke mig om mere end en gang… jeg ville være meget sikker på at styre udenom elfenbenstårne og ind i institutioner der faktisk forstår og respekterer erhvervslivet – både offentligt og privat. Og har styr på præmisserne.

Hvorfor skriver jeg det? Her er 2 eksempler fra scenen:

  • En CBS professor fortæller at al måling er meningsløst. Ok så enhver amerikansk virksomhed og Novo Nordisk er komplet idioter? Men hvorfor nu det? Lytter man godt efter finder man ud af at hele ræsonnementet hviler en antagelse om at måling står i modsætning til substans. Hmm. Men hvem siger det? Næppe forskningsbaseret. Man kan altså slet ikke forestille sig at der var nogen ude i den virkelige verden som faktisk havde fundet ud af at måle noget vigtigt…noget substantielt? Så CBS vil anbefale Novo, Google, Oracle og alverdens succesfulde virksomheder at droppe måling af resultater? Interessant tanke!
  • En Ålborg-phD hævder at det er dybt skadeligt at lede på personlighed som virksomheder gør meget. Sandt nok – vi kan jo heller ikke gøre for hvis vi er rødhårede… Men hov! Hvad nu hvis præmissen igen er forkert? Hvad nu hvis det IKKE er personlighed men personlig adfærd som virksomheder leder og giver feedback på? Omvendt hvis man købte forskerens præmis om den statiske personlighed i fokus – så er der slet ikke noget det hedder personlig udvikling… Hmm. Der skal ikke meget virkelighed ind over før hele ræsonnementet braser sammen. Wallmart var nogle af de første i verden til at lede på adfærd i deres kundekontakt og har haft gigantisk succes hermed. Hele området virksomhedskultur kræver jo også at man leder på adfærd. Det samme gør personlig udvikling. Enhver succesfuld organisation leder på personlig adfærd udover blot indsats og resultater. Hvorfor har det ingen betydning? Så virkelighed et et – forskning noget andet.
  • Reality check: Præmisserne virker følelsesladede og i forhold til virkeligheden fejlagtige antagelser. Og hvis man kan se det modsatte af sin hypotese have succes ude i virkeligheden, bør det så ikke spille tilbage og give anledning til justering?

Gode provokationer fra scenen, som giver en masse dialog og stof til eftertanke. Tak for det, men helt ærligt – det der (stop målinger og ledelse af adfærd) tror I da ikke selv på vel?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 4.0/5 (4 votes cast)
Ensomme skrig fra elfenbenstårnet, 4.0 out of 5 based on 4 ratings

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *