+45 40 36 05 04

Forstå net-økonomi på 2 min.

Net økonomi - Tune Hein - Hein og partnereJeg bruger en del tid med iværksættere for at hente inspiration (alle burde have sådan en derhjemme… 😉 Og det kan tit være lidt svært at forstå den nye net-økonomi. Nogen gange er forretningsmodellerne næsten usynlige – andre gange nærmest uforståelige. Hvordan tjener man fx penge på en gratis app?

Hvordan fungerer net-økonomi?

En af de virksomheder der bedst illustrerer hvordan det hele virker er Tripadvisor. Her kan du hente hotel og restaurantanmeldelser, se priser sammenlignet og klikke videre til køb hos nogle andre der lever af den slags, fx hotels.com. Og hvad er byggestenene i den forretningsmodel?

  1. Det bygger på nettets sande grund-idé om ‘sharing’ og ‘gratis’. Brugerne deler deres anbefalinger med hinanden gratis.
  2. Det faciliterer Tripadvisor enormt dygtigt. Prøv at skriv en anmeldelse og se hvor godt de motiverer og anerkender dig til at skrive den næste. Mange bruger mere tid her end på facebook. Så der skabes et community af loyale bidragsydere og brugere.
  3. Bidragsyderne skaber et produkt som er værdifuldt. Viden og gode råd. Det er ret godt at vide om det hotel du overvejer til 7 dage med familien faktisk er et møgsted… så der er reel værdi.
  4. Produktet er virtuelt. Det er værdifuld viden – men blot ‘bits and bytes’ som ikke koster noget at lagre og distribuere.
  5. Derfor er produktet gratis for brugerne (sharing + loyalitetsskabende).
  6. Et gratis produkt der er værdifuldt – det er attraktivt og skaber selvsagt massiv trafik.
  7. Den trafik vil hotellerne eller booking-siderne gerne betale for, når kunden har bestemt sig og hopper videre for at bestille et hotel
  8. Når du har trafik og fået brugerne til at gøre arbejdet for dig, så er der masser af indtægt (reklame og salgsprovision) og næsten ingen lønudgift.

Og wupti! Så har Tripadvisor en overskudsgrad på 50%!!! Halvdelen af alt hvad der kommer ind bliver forvandlet til profit.

Rating: 4.5/5. From 2 votes.
Please wait...
Voting is currently disabled, data maintenance in progress.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book Foredrag og Inspiration idag

Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne rådgivere i strategisk ledelse, disruption og forandring. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD og har selv 18 år bag sig som leder, direktør og iværksætter.

Book et foredrag