Mødefri ledelse
Jeg mødte en modig og handlekraftig leder, som jeg er blevet lidt fan af. Totalt ‘no nonsense’. Vi talte om hvordan møder kunne suge al tid ud af kalenderen. Om behov for tænketid. Om at passe på ikke at have for travlt til at eksekvere…
Næste gang vi mødtes havde han udraderet alle faste møder i sin organisation. Månedsopfølgning, performance, salgsopfølgning osv. Hans vurdering var at møderne blot var skemalagt for at huske lederen på at gøre sit arbejde. Så hvis lederne begyndte at passede deres arbejde i dagligdagen var møderne undvendig – Det gjorde de så og tiden kunne bruges på det som virkelig var vigtigt. Fremdriften fremfor møder om måling af fremdriften…
Kan du lære noget af ham? Kan du gøre det samme?
..


04.01.2012 – 10:46
1
Kære Tune, jeg er stor fan af konceptet handlekraft og blev bl.a. introduceret til din og SK’s bog i et tidl. lederjob.
Kom gerne med flere input til, hvordan de sikrede opfølgning og forventningsafstemning, hvilke ledelses- og performancemæssige værktøjer og praksis’er blev anvendt, feks IT mæssigt af den enkelte leder, blev de faste møder erstattet af mere eller mindre faste summemøder, LEAN i Ledelsesmøder etc. – hvorledes sikredes kontinuiteten og opfølgningen på selve forretningen. Endeligt hvilken type organisation og strategisk udfordring/position jvf. Adizes (stor, lille, national, global, btb, btc etc).
På forhånd tak.
Jette Bjerrum
05.01.2012 – 12:26
2
Spændende indlæg. Det er en modig beslutning at gøre tingene anderledes.
Faste møder oplever jeg som en integreret del af mange organisationer. Men når noget på den måde er standardiseret, så spørger man næppe sig selv om det nu også er rigtigt; om tiden kunne bruges på noget mere værdiskabende.
At afskaffe møderne er at vende behovet for argumentation om. Før skulle der argumenteres for at aflyse et møde – nu skal lederen begrundes hvorfor den skal afholdes.
Søren Sjøgren
20.01.2012 – 11:02
3
Hvorfor skal det være alt eller intet? Efter min mening handler det i stedet om at få mere ud af de møder, som afholdes.
Alt for mange møder indkaldes uden en fastlagt agenda med en række konsekvenser til følge: deltagerne har ikke kunnet forberede sig mentalt på indholdet og summe over vigtige pointer i baghovedet, første del af mødet går med i plenum at blive enige om agendaen og så videre.
I 2011 var jeg involveret i et projekt, hvor der var utal af møder og en rigtig dårlig mødekultur i form af bl.a. tomme mødeindkaldelser og møder på 2-3 timer. I projektledelsen havde vi succes med at indføre nedenstående simple skabelon for mødeindkaldelser, og så afviste vi ellers at deltage i møder, hvor der ikke på forhånd var fastlagt en agenda.
Formål:
Forberedelse: Aflys mødet, hvis deltagerne er uforberedt – det er pinligt at spilde andres tid, og de uforberedte, som er årsag mødets aflysning,
Resultat:
Agenda:
* Punkt 1 v/Person A
* Punkt 2 v/Person B
…