+45 40 36 05 04

Julefrokosten – Top 5 No-Go’s

Julefrokost er altid et interessant tema. Hvorfor opfører folk sig som vilde dyr? Hvorfor synes vi det er pinligt, men elsker alligevel julefrokosten? Er det en god ide at få sagt chefen nogen sandheder? Giver det kultur og sammenhæng at vi har nogle historier at dele bagefter? Bygger det relationer eller nedbryder det tillid?

Der er nok at diskutere – lad os se på faldgruberne for en leder:

Nogle anbefaler at ledere bliver væk fra julefrokosten – Hallo! Hvad er det for en kedelig stil? Hvad er det for er signal at blive væk? Nej, vel? Lederen skal selvfølgelig med, og hun skal da bidrage til en god stemning. Vise at det er o.k. at more sig. Alle kigger jo alligevel den vej – så hvis lederen ikke morer sig, vil det være et signal til resten om ikke at more sig… det giver jo ingen mening.

Men selvfølgelig med værdierne i behold. Så du skal måske ikke lukke festen – men gerne åbne den. Du skal måske skåle – men ikke mest. Du skal måske danse – men ikke vildest osv. Bare mor dig, men lad være at kaste dine værdier (rimer på værdighed) over bord.

Og hvad er så det modsatte? Top 5 No-Go’s for ledere til julefrokost kommer her. Så kan du lave en selvscore lørdag morgen Hvor mange nissehuer fik du?

5: At blive væk. Det er virkeligt et surt signal. 1 nissehue

4: At komme op at skændes med fulde medarbejdere. Ups – 2 nissehuer – du skulle måske være gået hjem bare lidt tidligere eller have bevaret overskuddet.

3: At tale dårligt om andre chefer. Ups – 3 nissehuer. Illoyalitet klæder ikke en leder (dig) – og det synes dine medarbejdere faktisk heller ikke.

2: At danse i bar overkrop. Værs’god – 4 nissehuer til dig. Har du glemt at alle kigger på lederen? Kend din plads – og det er ikke som festens ustyrlige midtpunkt, der ser ud som om det er første gang i 7 år du har fået lov at komme lidt ud …

1: At kysse (eller mere) med en medarbejder. Tillykke – du har vundet hele kassen af nissehuer. Du har fundet en af de mest effektive metoder til at brænde din autoritet af. Det kan koste dig jobbet hen ad vejen. Gisp – er der en anden udvej? Tjaa – du kan jo gifte dig med medarbejderen, for at vise at det ikke var helt uden dømmekraft – men faktisk ægte kærlighed…

God julefrokost!

Tune

Rating: 5.0/5. From 2 votes.
Please wait...
Voting is currently disabled, data maintenance in progress.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book Foredrag og Inspiration idag

Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne rådgivere i strategisk ledelse, disruption og forandring. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD og har selv 18 år bag sig som leder, direktør og iværksætter.

Book et foredrag