Jeg er netop vendt tilbage fra en arbejdstur til Nice. For mig virker det at tage væk, når der virkelig skal rykkes. Et sommerhus eller som nu forlænge en forretningsrejse med en dag. Når jeg er ude klarer jeg snildt 12–15 arbejdstimer dejligt fri for de hjemlige overspringshandlinger.
Og så oplevede jeg noget specielt på turen – jeg oplevede for første gang at flyturen var billigere end taxaturen! Hvis der er et flyselskab jeg beundrer, så er det Transavia (udover Singapore Airlines). Det er et af Europas ældste lavprisselskaber, men det ironiske er, at nu har alle de dyre selskaber sparet og konfliktet så meget at de fremstår som discount og Transavia som ren luksus – til foræringspris. Under 100 EUR for en retur til Nice. Det starter allerede ved check-in – der er 3 pulte i hele hallen uden kø, og det er Transavias. Ikke engang 1 person skal jeg vente på for at blive checkket ind af en venlig herre. Selv da jeg får bordingkortet og beder om et nyt sæde laver han det bare om med et smil. Og sådan er det hele vejen – flyet går til tiden med søde ansatte, der oprigtigt virker som om de faktisk kan lide deres arbejde – og det er jo en sjældenhed i fly nu om dage. Det er nye tider. Meget tydeligt for SAS og Mærsk – men det er det for alle.
Recessionen betyder medvind for enhver branches Transavia og problemer for SAS’erne i alle sektorer. Der er ikke andet at gøre end at udvikle forretningsmodellen til den nye virkelighed. Selv de billige indiske IT huse er begyndt at outsource til Kina! Siger det noget om perspektivet? At udvikle forretningsmodellen er en central ledelsesudfordring nu – hellere i dag end i morgen.
Og så er der bare det med taxaen tilbage … 15 kilometer blev dyrere end 1500 … Jeg håber snart at Transavia får lov at køre taxa i Danmark.
