Talent 3: hvordan skræmmer man dem væk?
Fastholdelse af talenter er et stort issue (i Danmark – men langt langt mere i vækstlandene). Og med rette!
Mange gør rigtig meget for sat udvikle deres talenter. Vi kører en del programmer i HDP som accelererer deres udvikling, samt ledere og direktører omkring dem (det er nemlig lige så vigtigt).
Men – mange virksomheder kan ikke håndtere talent i de almindelige HR-processer. De kan ikke håndtere hvis der sker en fantastisk udvikling.
Ex. Kirsten udvikler sig hastigt. Hendes performance stiger nærmest eksponentielt støttet af talentprogram og mentoring. Alle er meget tilfredse – altså undtagen Kirsten som til MUS samtalen får at vide at hun ligger i det øverste lønstigningsbånd som får 6% i stigning. Kirsten spørger ‘Hvad nu hvis min værdiskabelse er steget 40%?’ og hun får svaret at der er de lønbånd som der er og at hun er meget heldig at ligge i det øverste blandt ganske få andre.
* Hvis talentprogrammet har et mål om at accelerere talenternes udvikling dramatisk, så må løn kunne følge med tilsvarende dramatisk.
Det handler om i praksis at kunne afstemme vækst opgv/ansvar/løn – i en udvikling der kan følge med hvis det lykkes at skabe en fantastisk udvikling af talentets værdiskabelse.
Talent 3: hvordan skræmmer man dem væk?,2 Kommentarer til Talent 3: hvordan skræmmer man dem væk?
Skriv et svar
- E-bogen Handlekraft!
- 20 min videomateriale!
- Biweekly nyhedsbrev
Jeg bliver helt ked af det på “Kirstens” vegne af at høre at der laves lønbånd og det ikke er en almindelig forhandling. Selvfølgelig gør det det lettere i støre virksomheder at have nogle faste rammer, men som i dette tilfælde er der ikke rigtig ses på det praktiske
Tak for et godt indlæg som belyser en meget vigtig del i erhvervslivet, at belønne medarbejderen i overensstemmelse med medarbejderens vækst og arbejde.
mvh
Michall Helmbæk
Måske burde der i virkeligheden tænkes omvendt sådan at “kunstneren” selv skal finde sin arbejdsgiver, frem for at finde sig i sin arbejdsgiver. Hermed også sagt at jeg er inde på en “selvstændig tankegang”, mere end end lønerbejders tænkemåde, eller om muligt at kombinere de to ting.