Klummer

    frihed
    • Lav en Cavendish og få frihed…om troværdighed i ledelse og organisation (fra Berlingske)

    • Brian Holm, der leder Team HTC i Tour de France, fortalte en sjov historie: en morgen for nogle år siden kom en ung rytter (medarbejder) og sagde, at Brian roligt kunne sætte 100 euro på, at han vandt i dag. Der var gode odds, fordi den unge mand aldrig havde vundet før – men han gjorde som lovet, og Brian Holm vandt en mindre formue. Den unge mand hed Mark Cavendish, og han har leveret varen lige siden – og haft frie hænder i jobbet lige siden. Det fik mig til at tænke på begrebet troværdighed. De fleste trives bedst med lidt frihed i jobbet - handlerum og ledelsesrum fra deres chef. Men det forpligter - 'Frihed under ansvar' siger man. Så friheden skal man passe godt på. Hvordan gør man det? Frihed bygger på tillid. Og tillid kommer af troværdighed. Din troværdighed er altså dyrebar. Den giver dig folks tillid - og dermed din frihed og råderum. Fra din chef eller bestyrelsesformand. Fra dine medarbejdere eller kunder. Du kan tage mange risici - men pas godt på din troværdighed. Ser vi på CBS, DSB, Gate Gourmet, Pandora, Vestas, Bestseller m.fl. kan vi roligt udnævne troværdighed, og afbrænding heraf, som et vigtigt tema i første halvår. Continue reading “Lav en Cavendish og få frihed…om troværdighed i ledelse og organisation (fra Berlingske)” »
    • 07.08.2011
    Leder springer over kløft
    • Her skal du være skarp i 2011 (Berlingske klumme)

    • Hvad står på direktørens gule lap med fokusområder i 2011? Lad mig dele hvad jeg ser vokse markant frem i 2011: 1) ’Overseas’. Det startede med at syningen i Ikast rykkede til østen i 70’erne. Men noget er alligevel nyt. At der rykker funktioner ud som ikke blot kan styres med en kravspecifikation - når det fx er udvikling der flytter, så kræver det tæt ledelse og integration til resten af virksomheden. At salget rykker med ud til de markeder der vokser. Det er også et helt nyt tema i det offentlige. Jeg drøftede med en kommune hvilke opgaver de kunne flytte til Indien… (og tro mig det var en meget ny diskussion). Og det er nyt at vi vil opleve distanceledelse den anden vej... ligesom vindmølleingeniørerne i Roskilde, der har en kinesisk chef over skype. 2) ’Alignment’ – der kræves samling, fodslaw og opstramning. Koncerner køber ikke længere lokal lederudvikling, men en pakke der kan samle hele organisationen. Processer strammes op - mange er nemlig blevet omstændelige eller sjuskede i de gode år (jeg mødte en 100 årig virksomhed, der næsten havde glemt hvordan man produktlancerede. Processen var blevet så løs og involverende at alt var kaos). Der skal sikres effektivt samspil på tværs af siloer – først i ledergruppen og så på tværs af organisationen. Der er lidt Morten Olsen over det… og det har masser af organisationer brug for. 3) Innovation. Svenske hospitalsledere fortalte mig om unge psykiatriske patienter, der får opkald fra en voice response og så taster svaret på deres tilstand. Det samme gjorde de før, bare med en sygeplejerske i røret. Nu kommer sygeplejersken kun hvis deres scores er lave. Det fungerer overraskende godt. Den type offentlig innovation vil komme massivt fordi der er hul i kassen og velfærdssamfundet ikke reddes ved at holde op, men ved at tænke nyt. Mulighederne har været der længe, men når man skulle spare 3% var det nemmere at løbe lidt hurtigere end at innovere. Hospitalerne har behandler-sygeplejersker, hjemmebehandling og telemedicin påvej. Kommunerne må også i gang… I det private kommer der tryk på innovationen i mere bred forstand -  netværksorganisationer, nye ledelsesmodeller som fx. Devoteam der lader folk selv vælge deres leder, og endelig CSR, der vil gå fra reklamebureauets sminke til udviklingsafdelingen. 4)’ People performance’. HR bliver lig med resultater. De to ting smelter sammen og stiller store krav til HR. Ikke at personlig udvikling stopper – tvært i mod. Det accellererer når det gælder talenter. En slags afdemokratisering af HR med øget fokus på high performers. Og energien skal tilbage i lederskabet. Mange ledere er lidt prægede af granatchock – men det er jo ikke det organisationen har brug for at se… De 4 temaer bliver ikke til at komme uden om for de fleste virksomheder – offentlige som private. Temaerne står nok også på din direktørs seddel – så her må du hellere være skarp i 2011!
    • 20.12.2010
    forskellige_kulturer_120
    non-ledelse_120x120
    • Non-ledelse (fra Berlingske)

    • De største ledelsesproblemer kommer ikke af ledelse, men af ikke-ledelse…Kender du non-ledelse? Hvad der sker når der ikke ledes. På det seneste har jeg interesseret mig herfor og det viser sig, at næsten alle kan kende det – desværre alt for godt. Det kom sig af, at jeg i sommervarmen mødte en erfaren og ambitiøs leder i privat sammenhæng. Hun gør sig store anstrengelser for at lytte, inddrage og være åben. Da hun leder akademikere lægger hun også stor vægt på at lade teamet selv organisere deres arbejde. Alligevel oplever hun igen og igen et problem. Det kommer vi tilbage til. Continue reading “Non-ledelse (fra Berlingske)” »
    • 18.07.2010
    ledelses_ferie_120x120
    • Ferieudfordring – hvad har du gang i…?

    • Som go-cart kører gav jeg mig selv en tommelfinger-regel der hed ’Hvis du føler du har styr på det, så går det alt for langsomt’. De gode omgangstider kom kun derude på kanten, hvor der også skulle en portion held med. Hvor det var lige så sandsynligt at køre af banen, som at blive på den. Hverdagen ligner et go-cart race for mange. Og hverdag betyder hver–dag! 100 e-mails. Rapporter der skal afleveres hellere i går end i morgen. Continue reading “Ferieudfordring – hvad har du gang i…?” »
    • 24.06.2010
    vulkan-og-ledelse_120x120
    • Vulkansky og Ledelse

    • Jeg har været fanget af vulkanskyen... I det dejligste forår i Paris. 22 grader varmt. Træer og blomster sprunget ud. Smukkere bliver det ikke nord for Seychellerne. Om jeg nød det…? Nej – desværre ikke et minut. Jeg prøver adskillige gange. Sætter mig i solen og beslutter at nyde. Men 30 sekunder senere tænker jeg igen på det, der fylder alt – hvordan hulen kommer jeg videre herfra…? Hvad er vejen ud af denne ufrivillige situation? Og pulsen forbliver høj, indtil jeg 24 timer senere kan se Fisketorvet ud af vinduet – ja man kan blive glad for selv det mindste. Continue reading “Vulkansky og Ledelse” »
    • 02.05.2010
    strategisk-ledelse120x120
    csr_120x120
    • To be CSR or not to be…

    • ”Politicians talk, Leaders act” stod der på de bannere, som nogle aktivister sneg sig til Dronningens klimamiddag med. Ikke noget dårligt slogan synes jeg – og vi må efter følgende konstatere, at COP15 altså endte i mere politik end lederskab. Til gengæld så vi et meget interessant snapshot af en ny verdensorden, der spillede sig ud med Kina og U-lande i nye selvsikre roller, der var svære at håndtere for ’den gamle verden’ og FN. Continue reading “To be CSR or not to be…” »
    • 13.01.2010
    handlekraft_120x120
    • Handlekraft og det globale perspektiv

    • Det var morgen i Sydney. Rundt om bordet sad direktionen for en asiatisk finansvirksomhed med mange tusinde medarbejdere i 10 lande - og jeg som rådgiver. Mødet blev en anelse usædvanligt, da direktøren fortalte, at vi skulle reorganisere butikken, til én stor tværgående organisation. Væk med de 10 landeorganisation, og over i funktioner på tværs. Helt uforglemmeligt blev mødet, da direktøren sluttede af med ”Gentlemen – vi har 6 uger til det. Jeg har ikke planen eller designet klar, men jeg er sikker på, at I kan gøre det sammen, og jeg vil lytte til jeres råd.” Continue reading “Handlekraft og det globale perspektiv” »
    • 25.10.2009
    ledelsesagenda_120x120
    • Din ledelsesagenda afslører dig!

    • Klokken er 08:01 og Brian traver gennem salgsafdelingen med et stort smil. ”Hvad har I til mig i dag?” runger hans stemme, og derefter bruger han fem minutter hos hver enkelt sælger med en kop kaffe i hånden og gennemgår dagens salgsplaner. En time senere står han i produktionen og hjælper med at skrue den ene maskine op i tempo fra 5.700 styk i timen til 6.000. Til frokost diskuterer han weekendens fodboldresultater med de faglærte, og kl. 19 sætter han sig i sin bil. Ikke for at køre hjem, men efter pizza, som han serverer i produktionen, hvor både arbejdere og kontorfolk sammen er i gang med at afslutte dagens produktion. Continue reading “Din ledelsesagenda afslører dig!” »
    • 05.08.2009