Jeg håber du vil bruge den som ugentlige vitaminpiller for ledelse. En anledning til at stoppe op og tænke en tanke om dit lederskab… Du behøver ikke være enig – bare reflektere, – for det fortjener ledelse. Det forpligter!

Når du så venligt investerer lidt tid her, skylder jeg at fremlægge hvilket fundament jeg skriver på. Hvad er min filosofi, som bloggens indlæg baserer sig på? De følgende principper karakteriserer min ledelsesfilosofi:

  • Ledelse virker! Det er et afprøvet koncept, som kan skabe resultater og meget andet. Jeg møder alt for mange organisationer, der ikke ledes, og det er synd. Både for resultater, medarbejder og ledere.
  • Handlekraft er essentielt i ledelse – at få strategien gennemført. At bidrage ved at få noget eksekveret sammen med sin organisation. Gennem kæden intention –> adfærd –> effekt. Som Paul Evans skriver i min bog ‘Handlekraft – Kunsten at Eksekvere’: “Mennesket står i centrum for skabelsen af resultater i moderne vidensvirksomheder. Derfor er mennesket den vigtigste, men ikke eneste, faktor i ledelse. Relationer betyder noget …”
  • Udviklingsperspektiv. Ledelse handler om at drive tingene fremad. Alt kan blive bedre. Det gælder ydelser, processer lige så vel som kompetencer og mennesker. Og det er jo her, det bliver sjovt – når tingene udvikler sig…
  • Ledelse forpligter. Derfor er god ledelse styret eller ‘hegnet ind’ af værdier og etik, samt retningssat af strategi.
  • Professionalisme sidst men ikke mindst. Jeg holder meget af en enkelt, ærlig, ‘no-nonsense’ ledelsesstil. Jeg tror på værdien af professionalisme.

Jeg har et ledelsessyn i en skandinavisk tradition med mennesket i centrum samt værdier og etik som underliggende fundament. Men det er skandinavisk ledelse tilsat en direkte og ærlig handlekraft – og en positiv virksomhedskultur inspireret af både Asien og Amerika.

Mit ledelsessyn er præget af ‘opvæksten’, gennem 8 år, i en af verdens mest professionelle og succesfulde virksomheder Accenture. Med en åben, direkte og positiv kultur. Alt kunne gøres bedre, og alt blev gjort bedre. Vi fik feedback flere gange hver dag i en konstruktiv og udviklingsrettet team-kultur. Arbejdet var meget internationalt.

Derefter etablerede jeg en virksomhed sammen med de første danske erhvervspsykologer i Kjaer & Kjerulf. De lærte mig værdien af de menneskelige processer og hvilken power der er i erhvervspsykologien. Derfor har jeg haft den med siden.

Min udstationering i Asien gav mig endnu et lag perspektiv på ledelse. Handlekraft og Tempo. Og indtrykket af hvor fremtidens verden bevæger sig henad – mod øst. Der er masser, vi kan lære derfra.

Jeg er uddannet på DTU, CBS og IMD, men mest har jeg lært af samspillet med mine kunder. Fra portør-tillidsmændene på Rigshospitalet til direktionerne på DR, Dong, Oracle, Nestlé og andre gode folk. Fra lean-consulting før det hed lean, til et 2 cifret antal fusioner. Fra en masse strategiprocesser til lederudvikling og executive sparring. Bestyrelsesarbejdet har nu heller ikke været dumt. I dag har jeg skiftet IMD ud med iværksættere. Det er der jeg henter ny inspiration gennem start-ups jeg enten coacher eller investerer i. Der er masser som det etablerede erhvervsliv kan lære herfra.

Der er vigtige mønstre at kende for at forstå disruption. Dem vil vi gerne fortælle om.

Nyhedsbrev – gratis inspiration

Bliv en bedre leder! Modtag ledelsesinspiration hver anden uge.

    Nyhedsbrev – gratis inspiration

    Bliv en bedre leder! Modtag ledelsesinspiration hver anden uge.

    Gratis: E-bogen Handlekraft! | Gratis videomateriale! | Biweekly nyhedsbrev