Emil passes op i elevatoren af to chefer – et niveau højere og 5 år ældre. Han når lige at tænke på en mafia-film før dørene lukker og elevatoren sætter i bevægelse. Helt så galt går det dog ikke – men han træder lidt groggy ud efter et ætsende møgfald, der minder ham om tæsk i cykelskuret bag skolen.
Det er dagligdag for mange talenter, og en kæmpe barriere. De konstante misundelses-angreb fra laget over. For hvem gider stå model til det i længden?
Det kræver derfor ledelsesopmærksomhed, hvis du ikke vil have dine kære talenter skubbet ud af reden… Men det er ikke let. For det foregår i det skjulte. Med ætsende bemærkninger, bagtaleri, obstruktion, skyden skylden på osv. Mænd der optræder som en pigegruppe på Virum skole.
Der er tre (mindst) indgange til det som leder –
a) det må aldrig kunne betale sig at forsøge at bremse/skade/beskylde en kollega. Hverken talenter eller andre. Du må simpelthen ikke lægge øre til det. Du må give afsenderen et problem fremfor en fordel.
b) Hvis I dyrker talenter må I sælge det til resten af lederne. Der er en grund til at I gør det. Fordi det virker for virksomheden. Fordi det er betydningsfuldt. Den strategi må I sælge og skabe opbakning til.
c) Gennemsigtighed. Folk skal kunne se at talenterne ikke kommer let til forfremmelser og belønning (det gør de oftest heller ikke, tværtimod pga snærende HR politikker). Men folk skal kunne se deres resultater og være velkomne til selv at performe på samme niveau og belønnes som fortjent.
