Jeg har lige været i Dubai og Abu Dhabi. Det er utroligt fascinerende at se strategi ‘in action’ i så stor skala. Dubai lagde for ca. 15 år siden en turiststrategi (upmarket). Dengang var der intet. I dag har de flere turister end hele Egypten (ok, lige nu siger det ikke så meget… men altså før urolighederne ;-))
Nu kan man se det samme i Abu Dhabi. De har en del øer uden for byen. Og de er nu udlagt til forskellige formål. En skal være kulturøen – så her bygger Norman Forster, Jean Nouvel og 2 andre verdensarkitekter hvert sit verdensklasse museum. Guggenheim, Louvre m.v.
Yas-Island er underholdnings-øen. Her er koncert/stadion, Formel-1 bane, Marina, Ferrari-world m.v. Det meste er lige åbnet. Forrige uges spillede både Clapton og Amy Winehouse der. Næste uge kommer Stevie Wonder.
For mig er det er super inspirerende at se store strategier ført ud i livet – se det i virkeligheden.