Forleden holdt jeg seminar for en ny ledergruppe. De skulle bevæge sig mod et team. Og her brugte en af deltagerne dette skønne fodbold-udtryk “vi skal spille hinanden gode”. Altså gøre hinanden gode. Få de andre til at stråle fremfor os selv.
Og det er jo det som er hele ideen med teamwork. Dets berettigelse – at vi bliver bedre end hver især. Men at det er de andre, som gør os bedre end alene…!
Er det i fokus i dit team?
Husk det udtryk – for det er essentielt i teamwork!
Gethe Carlsen siger:
8 oktober, 2013
Hej en kommentar. Jeg har selv været elitihåndbold spiller og har dyrket forskellige sport grene. Min erfaring med dette er, man kan ikke bare overfører sports livet eller sport ånden til et arbejdsfællesskab, bruge det til en virksomheds stategi, Jyske Bank tænker vist meget sådan i deres ledelse. For det første gælder det om at vinde i en kamp f.eks. i håndbold. Men der er altid nogle spillere, der bliver brugt mere end andre. Der er nogle, der bliver favoriseret af træneren, af publikum, selvom spilleren kan være en usympatisk person. Det har vi set flere gange i sportens verden. Nogle gange gør udøverende nogle gange nogle rigtige dumme ting, f.eks. tager Epo. Det er ulovligt. – Hvis man i en virksomhed ikke overholder de regler, der gælder i Danmark f.eks. skatte regler og lovgivninger osv. Får man problemer, man kan have svært ved at se sig selv i øjenene, man får mske svært ved at sove, man bliver agresiv på sine omgivelser osv. Det vil blive opdaget på et tidspunkt, der er altid nogle, der sladder. Tænk på Ronald, han dummede sig genvaldig og blev opdaget. Han døde så af Alheimer, en sygdom hvor man glemmer sig liv. Det er jo ikke en god måde at ende sit liv på. Man kan buge noget fra sportens verden. Et godt eks. jeg blev medlem af en roklub, her i Silkeborg for mange år siden.Vi kunne ro med andre hver tirsdag aften. Men hver gang var det en mærkelig fyr, der skulle bestemme hvem, vi skulle ro sammen med. Selvom jeg kom med ideer til f.eks. man kunne på forhånd spørge, hvem vil gerne ro en lang tur, og hvem er med på en kort tur, måtte vi ikke selv bestemme. Han og andre gamle roklub folk, fortalte at vi skulle lærer hinande at kende. Men jeg blev vildt irreteret over, at jeg hver gang skulle bruge de første 15 – 20 minutter på, med at snakke med de andre om, om vi skulle ro en lang eller kort tur. Jeg stoppede af denne grund og blev i stedet for kajakroer. I en kajak klub kan man låne en kajak og man kan ro sammen med andre, hvis man har lyst. Kajak klubben var det ideale for mig. Da jeg ikke orkede, at andre skulle bestemme over mig. Roklubben var ligesom et fængsel for mig, det var hærdisiplin. Der er nogle af mine venner, der stadigvæk er roer og som jeg vil sige om dem, at de altid kun kan være roer. Men der er andre, der skal have frihed og selv bestemme, hvad de er bedst til og gøre dette. Vi har skal have denne frihed, til at finde ud af, hvor vi skal placerer os! Også på en arbejds plads! Ellers føler vi os indespærret, og har det ikke godt, selvom virksomheden måske tjener gode penge. Men penge er ikke alt og bliver det aldrig, det er bare papir. Frihed er yderst vigtigt, for at vi kan skabe et samfund, hvor vi tager hensyn til hinandens forskeligheder. Hilsen Grethe