+45 40 36 05 04

Compliance – en måde at eksekvere på

Tilbage fra påske? Håber du har nydt det og fået lidt afstand til en travl dagligdag. Når perspektivet skifter så tænker man nogle andre tanker – fx om sit lederskab.

En af de ting jeg har tænkt meget på er compliance – eller måske bare disciplin med et strengt gammelt ord.

Men uanset en eventuel negativ ladning i retorikken tror jeg det er væsentligt at give en tanke eller to som leder. Lad mig give et par ex:

  • En 7 klasse har et projekt om alkohol. De laver et forsøg for undersøge om det er nemt at få fat i som 13-14 årigt når loven siger at salg er forbudt til børn under 16. De besøger Superbest, Fakta, kiosken og andre i lokalområdet som gladeligt sælger dem alkohol uden legitimation (hvilket kan give butikken bøder på kr 20.000). Ud af 8 har kun Statoil og Texaco styr på proceduren og beder om legitimation.
  • En sygehusafdeling beslutter at en bestemt gruppe patienter skal vippes i sengene fordi det er bevist at det helbreder dem bedre og dermed også sparer sengedage. En overlæge chekker det – og på intet tidspunkt i løbet af et halvt år når de en compliance på blot 50%
  • Iværksætterne Ole og Steen fra lagkagehuset er glade for koncepter og det driver en flot vækst. Men de kæmper en uendelig kamp med at få personalet til at følge procedurerne. Fx SKAL de tilbyde børn en gratis the-bolle. Det sker bare næsten aldrig og kunderne irriteres fordi de godt ved det og finder det pinligt at spørge efter den – så gavmildhed bliver til kunde-irritation pga. manglende compliance.
  • Grækenland har en fremragende skattelovgivning – der er bare ingen compliance, så der bliver ikke krævet op
  • Men i andre industrier (og lande) er det ikke noget problem. I Farma er compliance forskellen på liv og død. Uden disciplin på procedurerne lukker FDA dig bare. Samme i Nordsøen hvor sikkerhed er #1. Har du ikke fattet det står du umiddelbart efter tilbage på kajen. Finans følger efter nu – drevet af krisen.

Compliance er vigtig. Både hvis du er underlagt lovgivning – men lige så meget hvis du har et koncept. Hvis du har en holdning (eller metode) til hvordan noget gøres.
Omvendt kan man så sige hvad med udvikling, kreativitet, selvstændighed osv. Ja… der skal være plads til begge dele. Og man skal evne at skelne hvor til hvad. Ingen vil hævde at Novo Nordisk ikke er en virksomhed med udvikling – men de har compliance alligevel. Og der må ikke være en modsætning her i mellem. Vi skal både være disciplinerede og udviklende. Kreative og ansvarlige.
Det er vigtigt i ledelse at få det frem. En måde at eksekvere strategien på. En central evne og forudsætning for succes de fleste steder.

No votes yet.
Please wait...
Voting is currently disabled, data maintenance in progress.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book Foredrag og Inspiration idag

Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne rådgivere i strategisk ledelse, disruption og forandring. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD og har selv 18 år bag sig som leder, direktør og iværksætter.

Book et foredrag