En leder drøftede med mig, at han havde det forfærdeligt dårligt med afskedigelser. Han mente at en ‘rigtig’ leder burde gøre den slags uden at ryste på hånden.
Mit svar var at det blot er udtryk for fundamentale menneskelige egenskaber (empati) som han skulle være glad for at jobbet ikke havde eroderet væk. Hvis han ikke havde det dårligt med fyringer kunne det jo være tegn på psykopati.
Selvfølgelig skal ledere kunne eksekvere en fyring. Uanset om det er fortjent eller en ærgerlig nødvendighed. Men det gør bestemt ikke noget at kunne mærke det.
Den amerikanske psykolog Schütz fortæller os hvorfor: Et af de mest grundlæggende menneskelige behov er inklusion. At tilhøre en gruppe. Være inviteret indenfor.
Fyring er (ligesom mobning) det modsatte. Det var ikke tilfældigt at middelalderens værste straf ikke var fangehullet, men fredløs – helt fri i skoven, men ud af fællesskabet…
Med bare lidt empati ved din krop godt at fyring rammer dette grundlæggende menneskelige behov for inklusion. Den ved godt, at det er en hård sag at ekskludere. Og derfor kan du mærke det.
Vær glad for det – men lad det ikke stoppe dig i at lede!
