Karen søger faderen til sit barn … Du kender historien fra Youtube og det gør flere millioner andre også. Så kan man diskutere om det er smart markedsføring eller ej (næppe) men den har også en ledelsesvinkel. Min største oplevelse var nemlig ikke Karen – det var hendes VisitDenmark direktør Dorte Kiilerich, som tonede frem på DR2 og bedyrede, at det ikke gjorde noget at lyve, når det bare var et sted som Youtube. Se det er for alvor en interessant melding. Det vil sige at værdier er situations – eller miljøbestemte. Må vi så også godt stjæle på nettet – bare ikke i butikkerne?
Jeg vil nok råde ledere til at være lidt mere konsekvente med deres værdier (og ikke tro på alt hvad reklamebureauet siger). En løgn er en løgn!