Forleden holdt jeg foredrag om forandringsledelse – og en deltager gav et skarpt billede af en situation som mange forandringsledere kan genkende. En situation man skal kunne rumme og kunne finde vej ud af – og samtidig være en god leder i… det er store krav at stille til et menneske. Her er situationen:
Jeg vil gerne gå foran. Jeg har mobiliseret mit team, så vi er motiverede, har energien og er klar til at rykke – men vi kender ikke vejen…!
På den måde ligner forandring mere whitewater rafting end kaproning. Vejen kan ofte først ses bagefter. Folk bliver kastet hovedkuls ind i tingene og pludselig haster det hele.
En stor del af ledelsesopgaven er at kunne formidle et enkelt og meningsfuldt billede af virkeligheden. At kunne omsætte den kaotiske situation til noget med retning og mening. Som giver folk en vis følelse af kontrol, tryghed og håb.
