Kan man være i 50’erne og frygte at få skældud af sin leder? JA sagtens!
Desværre møder jeg det overraskende ofte. Og på en spidsfindig psykologisk måde, får det med skældud af chefen, folk til at gå i barndom, så de glemmer at reagere som voksne. I stedet bukker og bider de det i sig og ‘pleaser’, mens de indvendigt har det forfærdeligt (og bygger måske op til en stress sygemelding). Jeg ser det både hos mellemledere og medarbejdere.
Kompromis med egne værdier
Problemet er at man går på kompromis med sine egne værdier, når man ikke siger fra overfor urimelighed. Men problemet er også at chefen så ikke får noget tilbagespil. Ikke får at vide at den tone eller den facon er ikke i orden. Uden feedback sker der så ingen udvikling eller forbedring. Det er en ond cirkel. Det tilbagespil skal man give – både for sin egen skyld og for chefens – og for virksomhedens.