Vi kigger ind i et nyt år – men også i en ny verden som bliver svær at kende på den anden side af 2020. Et par vilde eksempler som alligevel er lige om hjørnet:
- Det sidste kørekort er solgt og din selvkørende bil klarer både at få dig på arbejde og køre ungerne til sport – i tæt samarbejde med din digitale hus-assistent med hvem du planlægger dagens opgaver og indkøb i en samtale over morgenmaden
- Vi skelner ikke længere skarpt mellem den virkelige og den virtuelle verden. Sport eller E-sport. Der er en robot i den anden ende når vi ringer til en virksomhed. Virtuelle kærester er almindelige
- Blockhain har besværliggjort trafficking med af et globalt cpr-nr system og I kan lave internationale pengetransaktioner på et minut uden gebyr
- Fremtidens hospital er et netværk med lægen foran skærmen, klinikken i ambulancen og dig fuld af wearables på Costa del Sol
- Teknologier som 3D print, virtual reality, fjernstyring og selvkørende ses overalt
- Mærsk er ikke længere verdens største transportvirksomhed – det er Amazon
Og så er der de mindre vilde ting som bare vil glide ind i vores dagligdag uden det store postyr…
- Sagsbehandling automatiseres af kunstig intelligens robotter
- En hver offentlig og privat virksomhed leverer deres ydelser i en lækker app a la mobilepay
- Som forbrugere lægger vi mere og mere af vores liv på nettet – som de store spillere (Amazon, Google, Microsoft, Facebook, Apple) indfanger mere og mere af – hvorfor de bliver større konkurrenter eller kanaler for alle andre
- Gevinsten ved at gå uden om reguleringen vokser, hvorfor vi vil få flere tilbud og konkurrenter i gråzonerne, lige fra billige deleøkonomiske modeller til salg langt fra markedsføringsloven
- Vi går væk fra at eje – i stedet betales for forbrug som en service, abonnement eller deleøkonomi
Hvad betyder det så ledelsesmæssigt?
- Jo strategisk er det noget man må forholde sig til. Både hvad man selv går efter, hvad man forventer fra nye og gamle konkurrenterne og sidst men ikke mindst – hvilken rejse ens kunder vil tage og hvordan man kommer med på den. På plejehjemsledernes årsmøde arbejdede vi hermed – så med al respekt – når de har det på agendaen er det måske også tiden for de fleste andre…
- Administrative funktioner må kigge på AI-automatisering, præcis som deres produktions-kolleger har gjort
- Forretningsudviklerne skal skabe digitale forretningsmodeller
- HR må håndtere netværks-organisationer, freelancere og samspil mand-robot
- Change management bliver vigtigt. Vi skal have folk med, så de trækker fremfor at være drivankre
- Bestyrelser og topledelser må håndtere dilemmaet med fordeling af udviklingskronerne – hvor mange skal beskytte den truede kerneforretning og hvor mange skal over i usikre digitale forsøg, under det ukomfortable motto ’fail faster’
Vil vi opleve en singularity revolution? Næppe. Tænk bare 5 år tilbage og hold det op i mod 2017… Nu du kan flyve til NYC for under 1000 kr og betale indkøb med mobilen. Ingen holder længere avis og det sidste armbåndsur er solgt. Alle har en computer i hånden hele tiden og det er gammeldags at købe en bil i stedet for at lease eller dele den. Du har abonnement på frit forbrug af film, musik og bøger – og dine dagligvarer kommer til døren. Det er gledet umærkeligt ind i vores hverdag som det mest naturlige. Fordi det er ’convenient’. Men det kommer naturligvis ikke af sig selv… Det hele udtænkes, ledes og drives frem i virksomhederne.
For et par somre siden gik jeg ved stranden i Bretagne. Tidevandet kom stille ind og dækkede gradvist muslingebankerne. Intet drama – men alligevel var vandet efter et par timer steget 4 meter! Sådan vil de næste års acceleration ind i den digitale fremtid blive oplevet. Man overvurderer på kort sigt og undervurderer på lang sigt.
Eller som de siger i Silicon Valley ”Change will never be this slow again!”
