Vi går ind for performancekultur – ja vi gør så. Og vi går ind for ledelse. God ledelse.
Men jeg er stødt på et interessant mønster vi kan kalde ‘Godfather syndromet’ som forstyrrer både ledelse og performance.
Problemet kommer når medarbejdere kan gå udenom nærmeste leder og til en tung, flink, magtfuld, venlig gammel sjæl i virksomheden og få medvind og ok på konkrete sager – uanset hvordan lederen stiller sig. Nu tænker du at det lyder for dumt til at være sandt – men det er det. Det sker ofte. Medarbejderen skal blot finde den gamle direktør, som er mest konfliktsky, forfængelig og gavmild – så kører toget til umådelig frustration for mellemlederne.
Hvad kan man så gøre? I virkeligheden er det en anliggende om roller og governance – det er direktionens opgave at sørge for at alle ledere i huset holder sporet. Et tema der mange steder er en diskussion værd. Måske på jeres næste lederseminar.
s: og så husk lige ikke selv at lege den flinke godfather når du selv når dertil 😉