Forleden arbejdede jeg med en ledergruppe der var under massivt arbejdspres. Det blev tydeligt at de arbejdede mange flere timer end deres medarbejdere – måske 65t til lederne og 45t til medarbejderne. Og fordi medarbejderne allerede lå højt, følte de ikke at de kunne hælde mere den vej…
Men er det nu også rigtigt?
Hvad nu hvis det er en karriere-platform? Hvad nu hvis de er lønførende i branchen? Hvad nu hvis de på alle parametre ligger bedre end andre? Hvad nu hvis det er unge og friske medarbejdere som selv beder om udfordringer? Er det så ikke fair nok at forlange lidt ekstra…?
Eller skal lederen altid selv bære det ekstra og skærme sine medarbejdere? Skal lederen komme først og gå sidst eller er det gammeldags? Burde det være dem som ønsker en karriere der kommer først og går sidst?
Måske handler det også om menneskesyn – er medarbejderne stakler der skal beskyttes – eller kompetente folk som har godt af udfordringer og ansvar – jo mere des bedre…?
Løsningen er selvfølgelig også at effektivisere og prioritere.
Er det relevant som en CEO engang sagde til sit chef-team: “Nu har vi vist så travlt at vi skal til at bruge medarbejderne…!”