+45 40 36 05 04

Hvordan ville børn drive din virksomhed? Balance-forskydning…

Fra weekendens artikel i Børsen:

For nylig priste nogle meget erfarne bestyrelsesmedlemmer en virksomhed, fordi ledelsen var helt uden erfaring…! Det var ikke silicon valley men tunge danske bestyrelsesfolk, som havde sat deres egne penge ind et sted helt ubelastet af erfaring. Det er værd at tænke over…

Jeg møder jævnlig folk der næsten mener at nogle af verdens største virksomheder som Google og Facebook er drevet af børn… MEN så bør man lige kigge på aktiekurser og vækstrater for et reality check… Hvem skulle du have givet dine sparepenge for 5 år siden – Oticon eller Google? Mærsk eller fb?

Pointen er at fordelen år for år rykker fra erfaring til ungdom.

Og hvad skyldes den balance-forskydning så?

  1. Det altid stigende forandringstempo favoriserer mere og mere nytænkning fremfor erfaring og tradition
  2. Ny teknologi favoriserer dem der er vokset op med det, i stedet for dem der skal lære det
  3. Handlekraft og eksekvering er stigende på ledelsesagendaen
  4. De unge kunder (både private forbrugere BtB-ansatte) får større købekraft
  5. Nødvendig branche-erfaring smuldrer – dels kan den sources i netværk og dels er mange brancher nye eller fornyede af teknologi og branche-glidning

Hvad betyder det så for en etableret virksomhed? Jo der er nogle vigtige spørgsmål man bliver nødt til at stille sig selv:

  • Hvordan åbner vi dørene for input fra digitale indfødte. Deres input SKAL på bordet i udvikling og BD!
  • Hvilken retning ville vores virksomhed tage hvis den kun blev drevet af folk under 35? Tag for eksempel en kapitalforvalter med erfaren stock-picking, analyser og kundedialog. Unge ville måske automatisere så der sad 5 programmører med investerings-robotter, handel med cryptovaluta og frontrunning – og salget ville måske foregå via de sociale medier..?
  • På hvilke poster ville vi få mest ryk/udvikling/eksekvering hvis vi skar 15 år af gennemsnitsalderen?
  • Hvordan sikrer vi at bestyrelsen får moderne input om ny teknologi fra iværksættere og digitale indfødte?
  • Hvad ønsker unge kunder af os? Og hvordan positionerer vi os hertil?

Det er et forslag til en workshop i direktionen, afdelingsledelsen, bestyrelsen… men pas på ‘group-think’ hvor man bare bekræfter hinanden i at man gør det godt. Det er næppe dine ældre medarbejdere der skal besvare spørgsmålene…

Betyder det så at I  skal skylle al erfaring ud med badevandet…? Nej selvfølgelig ikke. Det som er løsningen og det helt store trick her er:

  • Hvordan får vi erfaring og ungdom til at gå hånd-i-hånd?

Præcis hvad eksemplet i starten handler om – ung ledelse og erfaren bestyrelse. Andre modeller kunne være at teame folk op – erfaren/ung. At give alle +45 en -30 mentor. Delt afdelingsledelse. Job-bytte. Netværksorganisation. Ungt innovations-panel. Osv… der er masser af modeller. Det vigtigste er at I erkender balance-skiftet og finder jeres model – for det går ikke væk – tvært i mod!

Rating: 4.7/5. From 3 votes.
Please wait...
Voting is currently disabled, data maintenance in progress.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book Foredrag og Inspiration idag

Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne rådgivere i strategisk ledelse, disruption og forandring. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD og har selv 18 år bag sig som leder, direktør og iværksætter.

Book et foredrag