I dag blev jeg klogere… (det gør jeg faktisk hver eneste dag og det er det super fede ved mit job, selvom jeg skal være ærlig at der også er ulemper). Jeg talte på Ejendomsforeningen Danmarks årsmøde (tak til dem) og bagefter snakkede jeg med en ældre ejendomsinvestor fra Lolland. Han satte lys på noget jeg ikke havde set – sælgeren mangler…!
I den gamle verden kom sælgerne til ham og viste deres produkter som kunne noget smart. Så blev han klogere og købte nogle gange.
Men i den digitale verden er der ingen sælgere – og så er der ingen der viser ham hvilke nye digitale løsninger der kunne være hjælpsomme… og så opdager han det aldrig.
Det er et problem. Og et problem jeg nu kan genkende i mange brancher.
Måske en rolle – at være den analoge branche-rettede mellemmand og brobygger til alle de nye digitale løsninger?