Kronik fra Børsen: Prøv med lidt innovation!
Af Tune Hein.
Landet over siger overlæger fra over for 2% årlige besparelser. Det er næsten til at græde over den mangel på udsyn og innovation der ligger bag. Det er den sædvanlige offentlige klagesang sat på repeat ”Send flere penge – vi kan ikke løbe hurtigere!”. Nej – men måske kunne man noget andet end at stresse, løbe hurtigere og forringe servicen… Jeg ved godt det bliver afvist som drømmesnak med en automat-reaktion af hovedrysten – så lad mig give nogle perspektiver herpå…
Med blot en anelse udsyn er 2% om året et mildt og relativt uambitiøst effektiviseringskrav i enhver organisation:
- Evolutionen i sig selv giver næsten de 2% – ellers ville vi jo stadig bo i jordhuler og operere med flinte-knive…;-)
- Selv en minimal innovations-indsats kan give mere end 2% om året. Ikke at klare det, er en sørgelig mangel på fantasi og ambition.
- Allermest er der at hente på teknologi. Her taler vi ikke potentialer på 2%, men nærmere 20%… Måske skulle lægerne erstatte de videnskabelige konferencer med teknologiske af slagsen, og opleve at 2% effektiviseringer ville være ”a walk in the park..”
Nogle vil kalde det fremtidens sygehus, men det er alt sammen teknologier som er til rådighed nu og derfor ligeså godt kunne være nutidens sygehus… Lad os se på nogle muligheder:
- Wearables er sensorer som kan fortælle om patientens tilstand. Mange kender det allerede fra deres fitbit armbånd. IoT (internet of things) er tilsvarende ting koblet på nettet. I København er der skraldespande på nettet som selv fortæller når de skal tømmes. Effektiviseringspotentialet er enormt ved at man ikke behøver rende rundt og chekke, men i stedet får at vide når noget skal gøres – fx findes der bleer der selv fortæller hvornår den skal skiftes.
- Telemedicin åbner interessante muligheder for brug af billige udenlandske eksperter og hurtigere behandlingsforløb ved hjælp af 24-7 bemanding der udnytter tidsforskel. Men det kan også bringe lægen ind i hjemmet, så en konsultation ikke altid behøver foregå i ambulatoriet.
- Cognitive Computing og IBMs Watson bygger på den præmis at ingen længere kan overskue de videnskabelige fremskridt på et speciale. Det er en illusion at lægen er opdateret – i så fald skulle hun læse mange tusinde sider hver dag. Men det skal vi ikke begræde (andet end lægens selvforståelse) det er jo godt at videnskaben accelererer. Den eneste vej frem er at lade kunstig intelligens sortere informationerne for os. Altså spørge computeren – hvad er den nyeste viden/evidens/behandling til denne case? Og så starte sin lægefaglige indsats der…
- Robotter til fx spisning, løft, transport, bad, operation, hente ting, aktivere og underholde kan spare en masse tid og man behøver aldrig mere vente på en portør. Det åbner også nye muligheder for hvor tæt patienten behøver at være på plejepersonalet. Kombineret med telemedicin åbnes endnu flere nye døre.
Indlæggelse i hjemmet bliver støttet af disse teknologier. Kun de absolut mest plejekrævende eller intensive patienter behøver indlægges og det kan effektivisere hospitalerne meget – langt mere end 2%.
Hvis vi vil se noget af dette i drift kan vi kigge ind i en moderne ambulance. Her er hospitalet effektivt trukket ud af matriklen. Næste skridt vil være at ambulancen i mange tilfælde kan afværge turen til hospitalet, og klargøre patienten til indlæggelse i hjemmet. Ambulancen kan være en fremskudt klinik mere end et transportmiddel.
Et andet kæmpe uudnyttet potentiale ligger i patientens egne ressourcer. Når du møder op på skadestuen eller modtagelsen bliver du 3 gange spurgt om de samme spørgsmål. Langt de fleste patienter kunne selv svare på en ipad hjemmefra. Det samme gælder mange af spørgsmålene på en stuegang – hvis lægen havde disse svar før stuegangen kunne den være bedre forberedt, mere behovsstyret og behandlingsforløbet mere effektivt. Selve forløbet kunne også styres mere aktivt med de friske patienters bidrag via en tablet og wearables. Det samme kunne dialogen med mange af patienter og deres pårørende. Der er nærmest uanede muligheder i dette felt hvis man tænker patienten som en ressource.
Endelig er fremtidens hospital ikke en samling mursten og senge på en adresse. Det skal tænkes som et netværk af sammenhængende indsatser mange forskellige steder – hjem, ambulatorie, ambulance, sengeafsnit, diagnostisk enhed, plejehjem, og eksperter i udlandet. Måske patienten på Costa del Sol. Det hele bundet effektivt sammen af teknologi.
Så kære overlæger – hvis I løfter blikket lidt, er der masser af muligheder. Men måske har fødselslægen fra Riget alligevel ret i, at det er tid for andre at tage over. Måske kræver det andre kompetencer at se og udnytte innovation og teknologi? Måske burde der være en vicedirektør herfor på hvert hospital – og så midler til teknologi. Og lyst til innovative forsøg. Masser!
PS: I øvrigt tillykke med de konsekvent flotte patienttilfredshedsmålinger I får på hospitalerne. Helt galt kan det jo ikke stå til…
Tune Hein er uddannet på DTU, CBS og IMD. Han er ledelsesrådgiver, foredragsholder og forfatter, senest til bogen Disrupt eller Dø! PeoplePress 2016. Han har arbejdet med sundhedssektoren siden 1991 hvor han har været med til at indføre en række innovationer fra udlandet fx de første patientforløb, team-dannelser, tavler, behovsstuegange, sammedagssvar m.v. i Danmark.
