Harvard-professoren Barbara Kellerman skriver i sin nye bog at det er slut med ledelse. Folk vil ikke længere ledes.
http://www.information.dk/301203
Interessant synspunkt.
Jeg synes dog at hun er helt gal på den! Uden kontakt med den virkelighed jeg møder.
Fordi hun ikke skriver om ledelse som den findes bredt, men i virkeligheden kun om en lille delmængde af ledelse som er usmagelig, begrænsende, dominerende og gammeldags. Hun mangler dermed al den gode ledelse som ligger mellem polerne autokratisk og demokratisk.
Derfor bliver det også fejlagtigt at folk ikke vil ledes – det vil de tvært i mod godt (når det bare ikke er autokratisk dominerende gammeldags ledelse – eller for løs demokratisk ledelse der er på tale).
Folk vil gerne ledelse (det viser masser af undersøgelser) – bare på en tidssvarende form.
Hun fremhæver også, hvordan tænkere som Platon og Konfutse så opdragelsen til at lede andre mennesker som et langsomt, praktisk og konkret forløb – og her har hun bestemt en pointe – en fornuftig kritik af formen på lederuddannelse – fx ‘MBA er en ledelsesuddannelse’. Selvfølgelig er det ikke det. Man kan ikke læse sig til at blive en god leder. Man kan øve sig! Man kan blive udfordret og støttet. Og man kan få selvindsigt og feedback som hjælper. Og så må man øve sig igen….