I forandringsledelse er det med at tage en offer-position et velbeskrevet fænomen for en stress ramt medarbejder som ikke kan overskue mere. Fair nok og det kan man tage hånd om.
Der hvor det ledelsesmæssigt bliver svært er når offer-rollen sniger sig ind i dagligdagen – og som en trumf i noget der mere ligner en forhandling. Det sætter straks lederen over i en position som dominerende på vej til et overgreb – og appellerer til resten af organisationen om at sætte sig imod de truende uhyrligheder og overgreb som er på vej mod det stakkels offer.
Eller sat på spidsen – i en organisation hvor man kan trække offer-kortet afmonterer man ledelse.
Det bliver selvsagt svært som leder. Løsningen ligger i kulturen. Der er ingen på landsholdet der kan sige at Morten Olsen er ond og det er lidt synd for mig at jeg ikke får chancen på højre back bare fordi jeg har været lidt skadet. Det er der heller ingen der kunne finde på at sige i Oracle. Men mange mange andre steder.
Løsningen er at skabe en performance-kultur. Hvor værdierne er resultater, bidrag, kundeorientering – som dermed afmonterer offer-kortet.
PS: dette handler om taktisk brug af offerkortet. Selvfølgelig skal lederen tage sig af det når folk virkelig har det svært.
PPS: Dette er også et kæmpe politisk problem. Umuligt for regeringen at lede reformer igennem uden at blive mødt af en byge af offer-kort fra alle mulige og umulige interessenter. Og disse offer-overgreb er så god PR.
PPPS: Men et eller andet sted koster det noget på vores selvbillede og identitet når vi vælger offer-kortet. Det kan godt være det virker og er taktisk smart, men vi bliver stakler i vores eget liv. Vi glemmer at værdsætte (både som medarbejdere og som befolkning).
G.Carlsen siger:
27 juni, 2012
Hej Tune
Det er et meget svært emne, du er i gang med nu. Man skal nok træde meget varsomt lige her. Hvis arbejdsmiljøet er dårligt i en virksomhed, det kan enten været fordi toppen,=ledelsen er selv er stresset, siver det helt ned til rengøringskonen, hun skal så tage skralden mere end i bogstaveligt stand.
Det er er allervigtigste i et firma, en lille bitte virksomhed, eller i en kæmpe koncern, er at alle føler, at de kan bedrage med noget! Dette noget er/skal jo være det stykke arbejde de leverer. Hvis så folk bliver stresset eller truer med at de vil blive stresset, må man jo kalde en enkelte ind til en samtale, og for en ordentligt snak med vedkommende. Her vil man jo kunne hvis! – man er en ordentligt leder, finde præcis ud af, om det er rigtigt at vedkommende reelt er stresset, eller det bare er for at blive fri for at tage, det mere trælse job. Jeg har personligt lige haft problemer med noget mobilnet skiftning. Når jeg fik fat i en mandlig sælger, sagde han, en hel masse og lavede mere rod end orden, fordi han er provisionslønnen, (de får penge for hvert nyt abb. de opretter). Da jeg så på et tidspunkt blev nødt til at tale med store bogstaver, blev jeg bare stillet om til en anden ( det er Telia, jeg fortæller om). Den jeg så blev stillet om til var; en meget sød pige, hun skulle så høre på mig, og rette 3 mandlige sælgere frygtelige rod. – Det får mig til at tænke på,,, at mange især unge drenge i dag tror, at de lige skal være smarte og tjene nogle hurtige penge. Hvilket er helt hen i vejret..for en person som jeg, vil jo aldrig bruge Telia igen efter denne episode. Det gør, at Telia for et meget dårlig ry. Så nu kommer —— derfor skal man jo søge for, at klæde de folk rigtig på, som man har ansat, til lige det job som de skal besætte – for to idioter, kan ødelægge mange års arbejde i en virksomhed.
Så hvis folk siger, at de bliver stresset, tror jeg, er det fordi de nogle gange skal tage noget arbejde, som måske ikke lige er det fedste, at skrive på ens CV . Og de måske føler at lige det arbejde skal en anden tage. Men men —-der er mange gange noget træls arbejde, der skal gøres og det skal jo ikke kun være de kvindelige medarbejder, der skal ryde op efter nogle dumsmarte sælger drenge. Det er som regel kvinder og meget perfekte mænd der får rigtig stress, – man kan altså hurtigt peje ud, hvem der er smart, til at bruge stress, som en trussel og hvem der virkelig har stress. Og den eprson der har stress, er en person der har svært ved at sige nej. Og der skal ledelsen simpelthen går rundt og se, hvem laver noget, hvem snakker og snakker og laver ikke noget. Det er ikke så svært.
Tune Hein siger:
28 juni, 2012
Yes – det er et mine felt vi er ude i her.
Yes – fejl-casting er årsag til mange probleer. Dermed også sagt at rekruttering bliver ekstremt vigtigt og det gør mobilitet også når man senere finder ud af at man som leder har fejl-castet/fejl-placeret nogen.
Bh Tune