+45 40 36 05 04

Ledelse: Hvorfor sker der ikke det jeg forventer?

Jeg mødte en ret almindelig situation: du har bedt om noget og det kom ikke. Du synes selv du har været rimelig klar i mælet. Måske lavet en god plan for det osv. men det skete ikke og det undrer dig. Her er nogle steder du kan undersøge om du kom igennem som leder eller projektleder:

1. Fik du det solgt? skabt begejstring?

2. Psykologisk kontrakt: Forpligtede folk sig  på opgaven eller var det nærmere dig der forpligtede dem? Så de dig i øjnene og nikkede?

3. Plan mediet? Passer medierne til målgruppen? En er måske visuel, en anden auditiv. Så hjælper et regneark måske ikke. Måske en tegning eller gule sedler eller dialog virker bedre for nogle af dine medarbejdere?

4. Projektstyring og opfølgning? Holder du statusmøder? Og hvordan gik de så? Var du præcis? Var de præcise? Fik du facts på bordet eller bare ‘von-høren-sagen’ og vurderinger a la ‘det går fint…’ Og hvordan responderer du så – præcise forventninger eller omsorgsfuldt ‘nå ja – det går nok…!? Er du for flink eller konfliktsky?

5. Kultur? Er der en kultur for at det går an, ikke at levere som aftalt? Er det ok? Accepterer du det? Accepterer gruppen det? Hvis ja – så er det det du får. For at sige det lige ud, så er mange danske team-kulturer frygteligt udisciplinerede. Meget leverance er frivilligt og lys-drevet (modsat complience).

6. Barrierer. Har dine medarbejdere nogle barrierer for det de skal gøre, som reelt gør det umuligt eller usandsynligt at de gør det? Måske skal de arbejde sammen med en, som nedgør dem, i en anden afdeling? Måske har de påtaget sig så meget, så det er umuligt at nå? Måske er det på et felt som de ikke forstår? Måske kræver det noget fra den amerikanske chef, som absolut ikke gider tale med nogen på medarbejder-niveau i DK…? Osv. Pas på ikke at lave et ‘set-up for faliure’

Kunne noget af dette være forklaringer på, at du ikke fik det du forventede? Tænk over hvordan du kan skrue på disse knapper for at lave en bedre proces næste gang. God fornøjelse!

Rating: 5.0/5. From 2 votes.
Please wait...
Voting is currently disabled, data maintenance in progress.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book Foredrag og Inspiration idag

Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne rådgivere i strategisk ledelse, disruption og forandring. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD og har selv 18 år bag sig som leder, direktør og iværksætter.

Book et foredrag