Forleden sad jeg med en ledergruppe der ønskede en kulturudvikling i deres organisation. Vi fik klart hvilken bevægelse der var brug for i kulturen, og fik designet en god proces der ville bidrage til det ryk over en periode på 6 måneder. Og jeg sluttede med at sig: “Nu mangler vi bare det allervigtigste – jeres bevægelse! ” Der er jo 100 faktorer der påvirker en kultur og mange havde vi med i planen, men den vigtigste er nærmeste leder (spejling). Så hvis du vil have noget andet må du gøre noget andet. Du må finde forandringen i dig selv. Selv være den. Så hvad er det for ændringer i din adfærd der kan spejle den ændring du vil se i teamet?
(det kan være meget svært at ‘selvanalysere’ – så brug dine kolleger eller coach til at hjælpe med denne analyse)
Måske har du ligget i sommer-hængekøjen og tænkt på nogle forandringer du gerne vil se i dit team…
God fornøjelse! Tune