+45 40 36 05 04

Mindset of Simplicity = Handlekraft

Under research til bogen Handlekraft fandt min gode ven canadisk departementchef Ole Ingstrup og jeg frem til, at et ”mindset of simplicity” var en afgørende ledelsesstil for at skabe handlekraft i en organisation. Det var en bestemt måde at lede på, som gav handlekraft.

Realister har selvfølgelig ret i, at verden er uhyre kompliceret, og at der er 1.000 faktorer, der kan gå galt, hver gang man prøver det mindste. Men erfaringen viser, at det ikke er dem, der ser barrierer, som lykkes. De, der rykker og får tingene til at ske, er dem, der tør tænke verden enkel. De, der formår at låse laserblikket på nogle få mål i stedet for 50. Bruge kræfterne på fem afgørende faktorer i stedet for 250 tænkelige. Prioritere, vælge fra og satse. Dem der har et mindset of simplicity.

Jeg mødte det første gang som ung konsulent der skulle fremlægge vores organisationsanalyse af et flyselskab for den administrerende direktør. Efter ca. to minutter rejste han sig og gik hen til et whiteboard i kontoret. Øverst stod der ’Vital Fews’ (det man i dag kalder must win battles), og nedenunder var der en liste med syv punkter.

Så forklarede han, at det var hans jobbeskrivelse og det eneste på hans agenda. Fik han styr på disse udfordringer, fik han styr på forretningen. Vi behøvede kun at fortælle ham noget, der kunne skabe fremdrift inden for lige disse syv punkter. Alt andet, vi havde med, var sikkert fint, men det skulle vi tage med de andre chefer. Hvorefter han satte sig igen – klar til at høre om det virkelig vigtige…!

Hvor meget fylder andet end ‘vital fews’ på jeres ledelsesagenda – og i jeres kommunikation?

Rating: 5.0/5. From 4 votes.
Please wait...
Voting is currently disabled, data maintenance in progress.

Kommentar

  1. Susanne kongerslev siger:

    22 marts, 2017

    Jeg tænker også det handler om ar turde sætte i gang selvom vi ikke har alting gennemanalyseret. Vi har ikke tid til at vente på at vi har en fuldstændig færdig plan. Vi må også handle på fornemmelsen.

    No votes yet.
    Please wait...
    Voting is currently disabled, data maintenance in progress.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book Foredrag og Inspiration idag

Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne rådgivere i strategisk ledelse, disruption og forandring. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD og har selv 18 år bag sig som leder, direktør og iværksætter.

Book et foredrag