Nogle HD-studerende spurgte mig om mit syn på B&O – her er hvad jeg svarede. Som en udfordring til dig – gælder det samme for dit brand?
B&O har 3 problemer i forhold til mig som kunde (og 100 andre problemer, som ikke vedrører mig):
1) B&O er et brand der peger bagud. Det er ren 70’er nostalgi – ja næsten kitch. Ligesom Volvo, mine forældre, Jaco-sko, Nilfisk, Georg Jensen og rejecocktail. Jeg besøger Sony Center en gang i kvartalet for at se på nyheder – men der går 5 år mellem mine besøg hos B&O – blot for at konstatere, at alt er ved det gamle. Jacob Jensen stilen lever trygt og godt i en tidslomme.
2) Der klæber en association om tyveri til B&O. ’Køb et B&O og få dit hjem ryddet’. B&O indgår i hver eneste historie man hører om villa-indbrud. Det får mig til at stå helt af og jeg tror slet ikke de gode marketingfolk har indset hvor alvorligt den slags branding er. Om jeg så mødte en B&O butik med 70% rabat ville jeg gå forbi. Faktisk fik jeg engang et lille anlæg foræret. Jeg tog det med i sommerhuset, men min nabo, som er betjent, rådede mig til at gemme det væk hver gang vi rejste hjem. Det vejede ca 25 kg, så det blev vi hurtigt trætte af. Jeg forærede det til en ven og købte en Ipod-spiller til 1200 kr i Bilka! Børnene jublede.
3) Tempo. Den teknologiske udvikling går for stærkt til B&O. Dels for stærkt til deres udviklingsafdeling – og dels for stærkt til deres prispolitik. Nu køber vi TV hvert 2-3.år for at følge med – men hvem kan det med apparater til 45.000. Dvs. hvis du køber så dyrt bliver du teknologisk låst. Før Dvd, så blueray. Før CD så Ipod. Før plasma, så LCD, så LED. I morgen google. Levetiden på TV og hifi daler – vi kender det fra mobiltelefonerne. Derfor skal det ikke være dyrt, fordi det skal afskrives over 24-36 måneder.
Men good news – B&O har stadig et navn. Der er høj respekt og kendskab i brandet. Derfor kan de vælge 2 veje – enten totalt at genopfinde sig selv. Starte helt forfra kun med navnet. Eller de kan sælge deres brand til en asiatisk producent der mangler et globalt brand. Jeg ville gøre det sidste, fordi de ikke har pengene til det første.
