Forleden var min VL gruppe inviteret til Hans Just af Flemming Karberg. Og det var interessant at høre hvad den gamle mester havde at berette. Det er jo dyb forretnings- og ledelsesindsigt der ligger bag at holde en virksomhed på toppen i 5 generationer. Det kommer ikke let – slet ikke i en branche (agenturer) hvor konkurrencen er tæt og entry barrieres relativt lave.
Der var mange guldkorn undervejs – og det som oftest blev gentaget var‘koncentration om opgaven’.
Og opgaven var at drive virksomheden.
Jeg bed mærke i det, fordi det med koncentration om jobbet måske har svære kår i dag. Lige fra skoleelevernes facebook-hvert-minut-opdateringer til chefernes triathlon og internationale organisationers mange-dimensionelle-matrixer.
Har den gamle mester en pointe? At vi skal koncentrere os mere om opgaven hvis vi vil lykkes? At vi ikke kan få succes på 100 fronter men må vælge vores arenaer – eller måske arena?
Tænk over det 😉
Tune
Lars siger:
18 februar, 2019
Der er ingen tvivl om at vi i dag let kan drukne i al den information der kommer buldrende imod os. Og mindre virksomheder med begrænsede midler bliver ikke lette at høre. Omvendt er det blevet lettere at blive kendt eller at få solgt et niche-produkt. Fordi prisen er lavere for at oplyse om et smalt produkt end det som alle sælger eller vil have fat i. Så ja også på den måde må vi vælge vores core business area.