Forleden mødte jeg en bekendt som arbejder i en underholdningsvirksomhed. Hans job er at tiltrække flest mulig gæster, og manden er fuld af ideer. Dermed skulle alt jo være godt – men det er det bare ikke. For ideerne dør så snart de er født. Og dræberen er bare tanken om bureaukrati.
“Tune jeg kunne lave x og y og z fede events – men så skal der ansøges og godkendes og sikkerhedsvurderes og behandles af marketing og videre til PR – og det kan selvfølgelig godt virke, men jeg har bare tabt energien lang tid før vi er kommet halvejs…”. Jeg ved ikke om du kan kende det men jeg kan godt. Både personligt og i virksomheder.
Før sommer drøftede jeg at investere i en opstartsvirksomhed. Der var en super energi i projektet – men iværksætterens uendelige række af rådgivere fik hurtigt energien dræbt. Til sidst var der en business case og enighed – men helt ærligt da gad jeg ikke længere. Forelskelsen var ødelagt og energien søgte efter noget andet.
Jeg kan også kende det fra virksomheder – store virksomheder som gør tingene så tunge, at alle de kreative og følelsesmæssigt engagerede bare går i stå eller slet ikke orker det.
Pointen: tænk hvor meget innovation, udvikling og business der tabes på den front! Hvad kan du gøre ved det i dit team?