Klokken er 08:01 og Brian traver gennem salgsafdelingen med et stort smil. ”Hvad har I til mig i dag?” runger hans stemme, og derefter bruger han fem minutter hos hver enkelt sælger med en kop kaffe i hånden og gennemgår dagens salgsplaner. En time senere står han i produktionen og hjælper med at skrue den ene maskine op i tempo fra 5.700 styk i timen til 6.000. Til frokost diskuterer han weekendens fodboldresultater med de faglærte, og kl. 19 sætter han sig i sin bil. Ikke for at køre hjem, men efter pizza, som han serverer i produktionen, hvor både arbejdere og kontorfolk sammen er i gang med at afslutte dagens produktion.
Det er en typisk dag for Brian, som leder en mellemstor virksomhed. Til gengæld er han måske den eneste leder, som har sådan en dag. Og hvorfor egentlig? Er de ting som Brian gør ikke helt centrale for at lede? Hvad kan vi lære af Brians ledelses-agenda, der er helt renset for bureaukrati og kun har 2 krystal klare prioriteter?
Spørger man Brian, er han ikke i tvivl. “Jeg starter dagen med salget, fordi det er det, vi lever af – hvad skulle jeg ellers gøre? Det ville være til grin at sidde på sit kontor og se på regneark. Jeg vil se den enkelte sælger i øjnene og tænde hans ambitioner for at sælge noget i dag. Så kan jeg også bedre støtte ham. Det næstvigtigste er produktionen. Og hvis den kan køre 10 % hurtigere, så tjener vi 10 % mere og kommer 10 % hurtigere hjem. Det er min anden prioritet, og derfor går jeg derhen som ting nummer to. Det er også der, jeg sammen med de andre kontorfolk giver en hånd med sidst på dagen, for vi kan jo ikke sælge noget efter kl. 16. Vi lukker og går sammen. Sådan er et team – er det ikke?”
Mange har tabt deres ledelses-agenda til bureaukrati, politik, rapportering og ting der reelt ligger meget fjernt fra kerneopgaven. Mange har tabt deres ledelsesagenda til 100 forskellige prioriteter.
Måske er det sundt at spørge sig selv:
- Afspejler min arbejdsdag de rigtige prioriteter? Hvis salget er det vigtigste, hvorfor starter jeg så ikke der? Hvis produktionen er vores største cost-driver, hvor tit står jeg så på gulvet dernede?
- Spiser jeg pizza med teamet kl. 19 eller er jeg på vej hjem fra golfbanen? Deltager jeg i deres arbejdsliv eller lever jeg mit eget på executive floor?
- Ser jeg folk i øjnene eller ser jeg på dem igennem rapporter og regne-ark?
- Er mine relationer stærke nok til at være autentisk og give klar feedback?
- Er vi virkelig fælles om det her eller er det bare noget jeg lader som om?
Er økonomien presset bliver disse overvejelser blot endnu vigtigere. Over hele verden bliver ledere udfordret på, om de er der for kunderne, firmaet og fællesskabet (eller for dem selv). Nu gælder det om at bringe nogen af Brians dyder ind i den store virksomhed – i teamet, i funktionen og i direktionen.
PS: Virker det så? Ja, det ser ud til, at der er lidt at hente … Brians virksomhed tjener lige så meget som resten af branchen tilsammen. Det er da et meget godt benchmark ikk?
