Direktøren kigger på mig over brillekanten og åbner for posen med frustrationer: “Vi kan gennemføre imponerende ting med vores kunder, men her i huset kan selv den simpleste ændring være utrolig tung at implementere. Vi har dygtige folk, men overraskende lav handlekraft. Og det er meget svært at se hvorfor …”
Det er det spørgsmål vi skal besvare. Handlekraft er afgørende for organisationers og menneskers succes – for at udvikle sig, for at nå sine mål, for at skabe resultater, for at gøre en forskel – og for at tilfredsstille sine egneambitioner og udleve sit potentiale. For at klare sig i konkurrencen. Vi skal se, hvorfra handlekraften stammer, og hvor man kan sætte ind for at få mere af den.
Lederen har afgørende betydning for handlekraften – dels via sit personlige lederskab og dels via sin måde at organisere på. Når handlekraft er afgørende for eksekvering af strategier, bliver det en central ledelsesopgave at fremdyrke. Her skal vi et skridt tættere på personligheden og se, hvem den handlekraftige leder er, og hvad det er, han eller hun gør for handlekraften gennem udvikling og mobilisering. Hvis du vil have mere handlekraft, end du har i dag, så skal du gøre noget andet, end du gør i dag. Du kan ikke løbe fra det: Organisationen spejler dig, så du har de medarbejdere og den kultur, du fortjener! Som leder er du selv den kraftigste påvirkning af din organisation – og dermed er du heldigvis den mest effektive løftestang, til at fremdyrke handlekraft i dit team.
Afsnit fra min nyeste bog: Fremtidens…
Hovedopgaven for en leder, der vil øge handlekraften, er at skabe den rette organisation. Vi skal se hvordan man konkret kan indrette sin organisation (struktur og kultur), så man får mere handlekraft frem. Organisationskulturen er den menneskelige side af organisationen. Hvilke kultur træk er der brug for, hvis du vil øge handlekraften? Og hvordan kan du udvikle din kultur? Hvorledes vi kan bruge psykologien til at forstå organisationens handlekraft?
Den globale konkurrence er også en konkurrence om handlekraft. Derfor er det afgørende, at vi kan sætte vores styrker i spil på dette felt. Jeg er optaget af de organisationer, der eksekverer, som om det var en leg. Udfolder deres bedste. Men det er ikke en leg; det er ofte en benhård konkurrence.
En af pointerne er, at disciplinerne organisationsdesign og ledelse mødes. Organisationsdesignet skal kunne levere det, som ledelse handler om at fremdrive. Og ledelse er blandt andet at etablere den organisation, der kan levere varen. Derfor omfatter denne bog begge discipliner. De er uadskillelige størrelser.
Målet er organisatorisk handlekraft. Det vigtige er ikke lederens egenkraft, men den handlekraft, hun kan få frem i sin organisation. Ledelse er det stærkeste middel til at fremdyrke handlekraft. Det er en afgørende indsigt for ledere. Og i moderne virksomheder er vi alle ledere – alle, der tager ansvar for job, processer, projekter, teams, leverancer eller funktioner. Både fagforeningsrepræsentanten og medarbejderen, der gerne vil skubbe på. Talentet, der vil gøre en forskel. Og så selvfølgelig chefen. Alle, der har ambitioner på organisationens vegne.
I min nyeste bog ‘Fremtidens…’ skal du ikke forvente en kogebog med ‘quick fixes’, men inspiration og perspektiver, der forhåbentlig kan få dig til at stoppe op og tænke. Se nye sammenhænge. Der er masser af eksempler, som du kan lade dig inspirere eller provokere af, til at arbejde med handlekraften i dit lederskab og din organisation.
Klik her få dit eksemplar af ‘Fremtidens…’
Flemming Rishøj siger:
8 september, 2019
Hej Tune
Synes det lyder meget spændende og aktuelt 👍