Rigtig mange ledere har udenlandske medarbejdere – i mange koncerner er det over halvdelen som har. Andre har udenlandske chefer. Der er mange kurser og best practice om distance-ledelse, som guider fint på praktikken. Den er anderledes og det kan man lære. Der er 10 ting man skal huske og nogle bestemte faldgruber man skal undgå osv. MEN research viser at, ligesom i forandringer, så ligger problemerne mere i den menneskelige faktor end i praktikken… Det handler om forskelligheder, fortolkning og forsigtighed. Det handler om forståelse heraf. Hvad er den anden bundet op af? Hvor ligger loyaliteten? En kineser skylder guanxi netværket alt – en dansker sætter frihed og uafhængighed over alt og skylder knap nok sin familie noget. Hvad er tillid? – en dansker tøver med at delegere fordi hun ikke kan være bekendt at kontrollere. Inderen synes det er mærkeligt hun ikke delegerer max, og så kontrollerer max – så er der jo intet at være nervøs for. Succes med international distance-ledelse kræver forståelse for den slag.
Hvordan får man det? Det gør man kun ved at gå i dybden. Virkelig spørge ind. Turde åbne og vise sine egne værdier og sårbarhed. Tage sig tid. Lære hinanden at kende godt. Bygge dyb tillidsfuld relation. God nok til at spørge og få og give feedback når det alligevel går skævt. Det bør være indholdet på distance-ledelse trin 2…
PS: Min erfaring med de interkulturelle forskelle er også at de træder i forgrunden når der er pres på og chance for konflikter – og at de omvendt afmonteres og minimeres når der er tryghed. Det kan du bruge ledelsesmæssigt!
Mette Weber siger:
12 februar, 2011
So true …. jeg blogger også om interkulturel kommunikation har boet 17 år i udladet 5 forskellige steder og har derfor fået interkulturel sensitivitet under huden