På universiteterne har man dyrket fagligheden med en tyrker-tro på, at det er den, der driver værket og karrieren. Viden er svaret på alt….
Men der er interessant nok også andre muligheder. Ofte betragter man karrierekometer fare mod toppen båret af – ja, lad os sige en begrænset faglighed. Andre spørger ’Er der da ingen huller i deres uvidenhed?’ Men hvad er så bærekraften? Eller sagt på en anden måde: Hvordan tjener man en million uden faglighed? Her er 3 arketyper, som har fundet svaret i det virkelige liv – og som jeg skal være den første til at indrømme at jeg også har (fejl)ansat gennem årene…
K fremsender sit imponerende CV til direktøren. Konsekvent belagt med ansættelser de bedste steder. Stærke brands. Vigtige projekter. Og især gode samtaler. 1½ år senere guides hun diskret ud af døren mod nye udfordringer. Ikke miskrediteret, for hun har været loyal og gjort sit bedste – men slet, slet ikke levet op til forventningerne og lønsatsen. Hun fanges dog straks op af en ny virksomhed, som imponeres af hendes cv – nu med endnu en prestige virksomhed i folden. Vi taler om Vandrepokalen. Personen som evner at bygge en karriere på sit CV i stedet for resultater. Personen hvis egentlige kompetence ligger i at komme ind de rigtige stedet og holde fast et par år…
M er blevet en holden mand. Chef elsket af alle. Dagene er travlt besatte med møder. Der er altid en god stemning omkring ham. Men de skarpe hjerner nede i hierarkiet spørger sig selv ’Hvad er det lige Mats kan?’ Og deres analyse munder ud i et svar så simpelt at det næsten gør ondt: Han er sympatisk. På det fundament skaber Relationsbyggeren tillid. Tillid så stor at når resultaterne svigter, tænker ingen at det kunne være hans ansvar…
S er funktionschef. Feltet han arbejder på er næsten underordnet, for han fatter ikke så meget af det alligevel. Til gengæld taler han med stor pondus. Som prædikanten man næsten ikke tør lade være at følge. Direktionen og headhunteren lytter. Kommunikatøren bygger en imponerende karriere på sin pondus. Og han ved selv, hvornår det er tid at rykke hurtigt videre, før gulvet brænder under ham.
Pointen i denne ironiske læsning er flere. 1) Der er forunderlige karrieremuligheder, som ikke handler om faglighed. 2) Det understreger vigtigheden af kommunikation og relationer. Afgørende kompetencer for os alle. 3) Men kortsigtet varm luft uden handlekraft og resultater! 4) Reelt er det pokkers svært at gode rekrutteringer. Man forstår godt de virksomhder som gror sine talenter selv.
Så hvad er årsagen når ledere eller headhuntere, ikke ser lige igennem blå-lyset? Slører menneskesynet for resultatfokus? Drømmer vi og lader os rive med? Glemmer vi at chekke refencer nøgternt? Er det oplevelsesøkonomien som har holdt sit indtog i rekruttering 😉 ?
