+45 40 36 05 04

Er du klar til et nyt virkeligheds-begreb?

Emirates flyselskabet begynder at lave fly med store skærme i stedet for vinduer – på businessclass vel at mærke. Det ses altså som en forbedring! Men er det snyd eller virkeligt…?

På nettet kan du købe et ‘skin’ til 3000 kr. Det er et design til dit våben eller board. Det betales med virkelige penge (som dog også er digitale i dag) – men det du får eksisterer kun i et virtuelt spil…

I Sydkorea har de i mange år haft virtuelle popstjerner. Først udgav de CDere. Så begyndte de på koncerter med holografi. Og nu giver de også interviews med AI. Er det virkeligt…?

I dag læser vi nyheder skrevet af AI (både sande og fake…) og lige om lidt ser vi film, hører musik og læser romaner komponeret af AI… Er det virkeligt hvis bare det er en god oplevelse?

I 1990 blev jeg chokeret over at erfare, at et mailsvar jeg fik fra en partner i Accenture var skrevet af hans sekretær. Det følte jeg var snyd – uvirkeligt. Nu har vi alle nu en betydelig digital tilstedeværelse (min er fx her på bloggen). Andre har facebook og instagram og presidenten har twitter. Men er det virkeligt? Og lige om lidt udvikles vores digitale profil til en ‘avatar’ som agerer som en person. Måske tager vores møder eller handler for os. Er det så ok og virkeligt?

Måske har du set Spielberg filmen Ready Player One (ellers gør det!) Her vises på genial vis hvordan den virkelige og den virtuelle verden kan interagere – og man kan leve lige meget begge stedet – måske endda mest i den virtuelle… (det gør ikke noget rart for den virkelige del af verden, kan jeg oplyse uden at afsløre for meget).

Pointen er at vores virkelighedsbegreb er i opbrud. Det disruptes. Og det skal vi tænke over og håndtere – både som ledere og som mennesker.

Are you Ready Leader One…?

 

Rating: 5.0/5. From 2 votes.
Please wait...
Voting is currently disabled, data maintenance in progress.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book Foredrag og Inspiration idag

Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne rådgivere i strategisk ledelse, disruption og forandring. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD og har selv 18 år bag sig som leder, direktør og iværksætter.

Book et foredrag