Jeg coachede en chef der ofte oplevede at hans beslutninger blev taget som vejledende – altså frivillige at følge. Da vi dykkede dybere i det, viste det sig at han havde en meget forsigtig, guidende og coachende stil. Altid… og det sidste var et problem. Fordi alt så kom til at ligne coaching. selv når det var en skideballe…
Der er forskellige typer dialoger til forskellige situationer. Tænk fx på situations bestemt ledelse.
Jeg oplever gen og igen at ledere ikke er opmærksomme på at rammesætte/frame/mindsette/fortælle hvilken snak det er vi nu skal have. Er det en coaching, guidance, venskabelig samtale, feedback, instruktion, påtale, et problem der afleveres, et problem vi sammen skal løse, brainstorm, læsse-af… eller hvad er det lige. Det er jo ret vigtigt for at modtageren kan vide hvordan hun skal respondere. Er det fx at læsse af, så svarer vi på en måde. Er det et problem der skal løses svarer vi på en anden måde.
Det enkle råd er lige at starte snakken med at fortælle det…!
Og det kan være gavnligt både for medarbejdere, kolleger, chefer – og endda derhjemme…
