Har du det lige som jeg – at ferien op til nytår er en god anledning til at reflektere. Træde et skridt tilbage og betragte hvad man har gang i. Lidt på afstand. Helikopter-perspektiv. Mange siger at nytår bare er en dag – ja – men det er også en anledning vi kan vælge at gribe. En anledning til at tage den MUS-samtale med os selv, som vi sjældent når i en travl dagligdag.
Her er mine bud på 10 vigtige spørgsmål at tænke over:
- Hvad har jeg lært af 2018?
- Hvordan var min energi-balance…hvad drænede og hvad gav mig energi?
- Hvad var succesfuldt og giver mig stolthed?
- Hvordan vil jeg bruge disse erfaringer i 2019?
- Hvad VIL jeg i 2019?
- Hvorfor vil jeg det?
- Hvorfor skal det lige være mig?
- Hvilke styrker kan jeg sætte i spil for at kunne det?
- Hvilken udvikling kræver det af mig?
- Hvilken sammenhæng og balance vil du skabe i dit liv – arbejde, socialt, selv…?
Formen kan du også gøre lidt ud af. Først og fremmest tid. Det umiddelbare svar – og så tid til at tænke et par lag dybere. Bare vent – så kommer der noget. Fx en laaang gåtur. Du kan også tage spørgsmålene 2 gange – først med dig selv solo. Derefter med en partner eller anden der kender dig godt.
PS: Du kan også fint bruge spørgsmålene i dit team eller ledergruppe lige efter nytår… Det er god teambuilding.
Stig Hellstern siger:
27 december, 2018
Jeg glæder mig hver gang til at læse Tune Heins nyhedsbreve. De er meget inspirerende.