+45 40 36 05 04

Offentlig leder – Kom nu op på ølkassen..!

ffd58-s
Tiden er inde, ledere – det er nu I skal råbe højt

Regeringen har bestemt at knap 4000 arbejdspladser skal rykkes fra hovedstaden ud i landet. Dermed har mange offentlige ledere fået deres livs udfordring…

Vi kan lige så godt sige det som det er – situationen er nu at adskillige organisationer har granat chok.

Folk har fået af vide hvilke job der skal flytte og hvornår det vil ske. Tidligere erfaringer viser at kun ca. 10% kan og vil flytte med. Det betyder kort sagt at 90% har fået en fyreseddel. Det minder i høj grad om bankernes prikkerunder i 90’erne.

Og hvor efterlader det så en organisation? Lammet! Så prisen på 400 mio der lystigt diskuteres i medierne er slet ikke den pris det handler om. Den virkelige pris er langt højere af to helt andre grunde:

  1. Det enorme produktivitetstab der kommer i en organisation under afvikling, som man har lige nu og 1-2 år. Med tusindvis af medarbejdere som er i krise eller blot demotiverede – og lægger deres kræfter i jobsøgning. Dem der ikke skal flyttes trækkes med ned. Så det er langt flere end 4000 som mærker den trykkede stemning. Det koster selvfølgelig kassen hver dag.
  2. Det produktivitetstab som kommer i de nye organsationer, der skal bygges op af helt nye kræfter. Af 90% folk som ikke kender processer, historik og alt det der får dagligdagen til at glide. Der kommer til at gå flere år før det fungerer.

Det er de to centrale ledelsesudfordringer – og her er nok at gå igang med.

Ad 1: Der er massiv mangel på ledere der træder op på ølkassen og pumper engagement i organisationen. At det er vigtigt det vi gør. At vi ikke må give slip nu. At det giver mening. At ledelsen har en plan og en vej. Problemet er naturligvis at lederne selv er dybt i en change proces. Skal de selv flytte med? Kan de det privat? Ser de selv lyset i det mørke Jylland…?

Ad 2. Der er voldsomt behov for at trække/vinde folk med over. Hvis man er helt nede på 10% erfarne og 90% nye – ja så tæller hver ekstra  erfaren person afsindigt meget. Hver ekstra der kan trækkes med, bare i en overgangsperiode, kan være millioner værd i produktivitet i den nye organisationen.

Kære ledere – kom så – der er heftigt brug for jer på ølkassen med visioner og engagement!

PS: Der er mange der vurderer om det politiske projekt med udflytning er godt eller skidt. Personligt har jeg ingen holdning til det, fordi det er umuligt at sige om det gav vækst eller kun problemer før om 5 år. Så vent med at dømme det.

Rating: 4.3/5. From 4 votes.
Please wait...
Voting is currently disabled, data maintenance in progress.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Book Foredrag og Inspiration idag

Tune Hein er en af Danmarks mest erfarne rådgivere i strategisk ledelse, disruption og forandring. Han er uddannet på DTU, CBS samt IMD og har selv 18 år bag sig som leder, direktør og iværksætter.

Book et foredrag