Jeg troede som mange andre at Mogens Lykketoft var et ordentligt og hæderligt menneske – og dermed en værdig formand for folketinget og nu selveste FN…
Det må siges at være mange års effektiv branding, som nu ligger i ruiner… når det kommer frem at han tilsviner sine kolleger, med et sprog man kun ville tiltro de mest rabiate lokalpolitikere efter et uheldigt borgmestervalg. Jeg hørte lige Donald Trump i P1 og retorisk er det et interessant sammenfald.
Fint nok – nu ved vi så hvad manden er lavet af, bag den polerede branding og spin facade.
Men ikke nok med det – så demonstrerer han derefter en interessant og absurd moral omkring undskyldninger. Et spin der gør en undskyldning til en ikke-undskyldning… Lykketoft beklager sit ordvalg, når nu det kom frem i det offentlige rum. Hmmm… det vil altså sige at hans faktisk synes at hans ordvalg var ok, hvis det bare ikke blev opdaget… Er det så også ok at snyde eller stjæle hvis man bare ikke bliver taget… Hvilken moral er det lige?
Et sidste tema er dømmekraft. Fantastisk at han rundsender talen som om han er stolt af den. Men hvad siger det om dømmekraft…?
Hvad kan vi lære?
- at vi er mange som hver dag tages ved næsen af branding og spin
- at Lykketoft synes det er ok at tilsvine folk, så længe det bare ikke bliver opdaget
- at hvis man skal give en undskyldning skal man gøre det rent og klart
