En bycykel til 1000 kr blev en verdens-succes.
Så fik man den mærkelige ide at lave nogle nye bycykler 50 gange dyrere og 50 gange mere komplicerede – og de blev selvfølgelig en katastrofe… (og nej prisen er ikke en aprilsnar..!)
Less is more! Læs artiklen her:
https://karriere.jobfinder.dk/da/blog/derfor-crashede-bycycklerne-kan-du-leder-laere-7126
Efter artiklen har jeg fået flere data af velmenende mennesker der forsøger at forklare at tingene – men i mine øjne gør disse data bare sagen endnu mere absurd:
- hvis man regner hele investeringen sammen koster det ikke 48.000 men 89.000 pr bycykel – Chris Froome ville være misundelig 😉
- herudover koster det kassen at holde systemet rullende – callcenter og service åbent 365 dage om året = 1500kr pr cykel per måned – skal man grine eller græde?
Her er så spørgsmålet: når jeg synes dette lyder som ren idioti og absurd teater – en case som jeg ikke begriber noget tænkende menneske har støttet – er jeg så tungnem, rindalist, visionsløs, jysk bonderøv – eller blot forelsket i fornuftig enkelthed?
Hvis det giver mening for dig at investere 89.000 i en cykel som bagefter skal støttes af 1500 pr måned for at rulle, så skriv en kommentar og forklar det for tumpen her.
Det ledelsesmæssige interessante her er måske noget om roller og stemmer. For da forslaget om verdens dyreste og mest komplicerede bycykel kom på bordet hvor var så stemmerne der turde sige fra og dræbe begejstringen for et absurd teater:
- bonderøven som turde sige: jeg forstår det ikke!
- folkets stemmme: det der kan vi da aldrig forklare en susu assistent og de andre borgere
- ingeniøren: det der kan vi da gøre meget enklere
- økonomen: tror vi kan få noget bedre for millionerne…
- den lille pige som tør spørge: har den der bycykel noget tøj på…?
Der har jo været masser af kloge kontorchefer og bestyrelsesmedlemmer og endda iværksættere omkring bordet – men hvem tog enkelthedens rolle…?
