Forleden var det Mortens aften. Historien er noget med at nogen ville have Morten-præst til at være bisp eller biskop – det ville han ikke, så han gemte sig hos gæssene, men de skræppede op og han blev fundet…
Ok – jeg er ikke helt skarp på de historiske kendsgerninger men pointen: Morten skulle forfremmes og det valgte han fra. Han havde (måske) selvindsigt til at se sin profil som en bedre præst end leder.
Det er jo en vigtig overvejelse for enhver specialistprofil. Det er smigrende at blive tilbud forfremmelse, men derfor er det jo ikke nødvendigvis det rette. Eller måske er man blevet leder, men længes (måske ubevidst) tilbage til specialistrollen. Det er den personlige vinkel.
Den ledelsesmæssige vinkel er en tanke på hvad du tilbyder folk af karriere. Er ledervejen den eneste mulighed for forfremmelse? Kommer specialisterne i et Mortens-aften-dilemma? Eller har I fået etableret en specialist-karrierevej og en projektleder-karrierevej? Hvis ikke så haster det måske…?
Tænk på det Mortens aften 😉
Mange hilsner Tune
