Subscribe til vores YouTube kanal og undgå at misse fremtidige videoer
Der er en kompetence jeg tror vi for brug for at skrue op for. En kompetence, som man kan sige er i underskud allerede… Og det er kompetencen overblik. Jeg kan prøve at give dig nogle forskellige vinkler på hvorfor “overblik” er helt centralt at opdyrke, lyse på, holde øje med, rekruttere og træne – for at få mere af i sin organisation.
Et argument er at kompleksiteten er stigende. Den interne bureaukratiske kompleksitet. Hvis der ikke er nogen der kæmper imod så får vi mere og mere og det bliver derfor tungere og tungere. Så det med at have overblikket til at skære til og gøre tingene enkelt kan modvirke en bureaukratisk vækst og udvikling af kompleksitet.
Et andet punkt er at kompleksiteten omkring os bliver kraftig øget. Det har selvfølgelig været sandt siden Stenalderen, men det øges og går hurtigere og hurtigere. Dermed bliver det hele også mere forvirrende og dermed bliver det endnu vigtigere at have folk som kan se det klare billede og have overblikket. At kunne tegne det skarpe billede, som vi alle sammen kan forholde os til. Det bliver vigtigt i en organisation.
En tredje vinkel det er handlekraften. Så det med at have et overblik og kunne skabe en klarhed, rimer på at fravælge. Så vi tør at vælge til og fra og vi tør se tingende skarpt. Det giver handlekraft i en organisation.
Så det er tre grunde til at overblikket bliver mere og mere udfordret – og dermed væsentligt. Der er sikkert 100 andre grunde. Man kan også sige at der er mere brug for diagnoser end symptom-behandling. Hvem kan se diagnosen istedet for bare at se symptomerne? Hvem kan se årsagerne istedet for bare hændelserne? Det skal vi have fokus på i vores organisationer og i fremtidens lederudvikling.