Da jeg rejste rundt med rygsæk på Tonga mødte jeg en pensioneret amerikansk soldat, Chuck, som gav mig lidt at tænke over.
Bla. at krige vindes og tabes på logistik (apropos oprør i Libyen), men også at det normale i hæren er at man forfremmes indtil man er et niveau over hvad man kan bære.
Overpromotion.
Et trin mere
Han havde selv sagt til generalen, at hvis han løftede ham et trin mere, ville han gøre sit livs fejltagelse – Chuck havde rigeligt med at overskue det ansvar han allerede havde fået… Jeg kom til at tænke på Chuck da jeg så fodboldlandsholdet – fyldt af blegnede stjerner som nu sidder på bænken i store klubber. Min favorit Christian Poulsen var fx. bedste mand i Sevilla, men er nu overpromoted til et storhold hvor han ikke får spilletid. MEN nu er det jo ikke kun fodbold og forsvaret der møder problemstillingen (var det fx. smart at forfremme Gordon Brown til prime minister?).
Hvor går grænsen?
Enhver organisation møder problemstillingen og enhver leder må arbejde med det. Hvor går grænsen. Hvilken dynamik har vi for dem som kom for højt? Kan man justere ned uden at tabe ansigt? Hvad med mig selv og min karriere – hvor højt skal jeg strække strået? Overpromotion er lidt tabuiseret men vigtigt… kender du det?
