Jeg havde engang en god diskussion med Stig Kjerulf – jeg kritiserede ham for at have vist stor irritation, og han rådede mig omvendt til at vise flere følelser som leder.
Ellers bliver det for tørt, kedeligt eller upassioneret. Og det er jo rigtigt at passion smitter og jeg måtte tage det til mig. At vise følelser rimer på autenticitet. Det er godt for ledere. Men dilemmaet er at negative følelser som irritation og vrede også smitter…
At være autentisk men alligevel tøjle sig
Enhver leder må balancere dette dilemma – være autentisk men alligevel tøjle sig. Undlade at tilføre teamet negativ energi. Så der er en grænse og en opgave. At vise sine holdninger, men være konstruktiv. At kunne dreje sin irritation til noget lærende, forbedrende. Og hvad kræver det? Svaret er menneskeligt overskud. At kunne rumme sin irritation uden at sprede den til andre. At kunne håndtere sine negative følelser til energi i en konstruktiv opbyggelig retning. Eller sagt mere enkelt: at give feedback fremfor skældud.
Ledelse kræver et menneskeligt overskud!
Ledere uden ender med råb og skrig og stress… både hos sig selv og hos medarbejderne.
Leif Carlsen siger:
18 april, 2011
Det er jo et altid aktuelt emne når det gælder ledelse.
Jeg tænker, at grænsen er hårfin og altid er ekstra svær, grænsende til umulig, hvis man virkelig er blevet irriteret dybt over en given ting.
Men selv om man selvfølgelig også skal være autentisk som leder, tænker jeg samtidigt, at man bare også bliver nødt til at være god til at tælle til 10 eller 100. For i modsætning til privatlivet, hvor elastikken kan være længere på mange måder, så er der grænser for hvor vred man kan blive som leder og grænser for, hvad der overhovedet kan undskyldes for.
Din betragtning om menneskeligt overskud er gode ord at tænke og nærmest et must, hvis man skal begå sig som moderne leder.