Det har længe været god latin at polere lidt ekstra på den eksterne kommunikation… De sidste måneder er jeg i midlertid faldet over mange eksempler på det samme internt. Lad mig nævne et par stykker (hvor jeg ikke arbejder):
- En projektleder har en fast konsulent, som fortrinsvis bruges til at lave interne powerpoint præsentationer. Altså nærmest dagligt. Det er altså dygtigt solgt af Deloittte!
- En senior-HR-konsulent siger op fordi 99% af hans job gik med uendelig finpudsning af direktørers powerpoint-præsentationer.
- En udviklings-projektleder bruger ugentligt sin app-underleverandør som powerpoint producent
I store virksomheder er det helt normalt at betale konsulenter eller dyre interne ressourcer for at polere powerpoint præsentationen til perfektion.
Lad mig melde klart ud – i min optik er det pengespild! Af 4 grunde…
- Hvor mange af jeres aktionærer tror I ville klappe hvis I fortalte dem på generalforsamlingen at I brugte dyre konsulenter til interne præsentationer? Måske ville de forvente at pengene anvendes en lille smule mere markedsrettet…
- En kommunikation mellem kolleger burde være ret lige til – ellers har I et helt andet problem!
- Tror du selv at din kommunikation bliver bedre eller dårligere af at blive dyrt poleret? Tror du den bliver mere eller mindre autentisk?
- Hvordan tager du dig ud for dine lavest lønnede kolleger hvis du lige bruger en månedsløn på din interne ppt?
Mit råd vil være at tage sine værdier lidt mere alvorligt, og omgå andres penge respektfuldt og markeds/borger/kunde-rettet.
Jo mere poleret – des mindre autentisk bliver du. Bare vær dig selv i en ærlig udgave – også hvis du ikke har nået at lave præcentationen så flot.
Glædelig jul og godt nytår!