Her i VM-tiden: Jeg har tidligere været begejstret for Nikes enestående slogan “Just Do It!” – det har bla. sneget sig ind i mine handlekraftbøger og som et spørgsmål til mange ledergrupper “…og hvorfor gør I det så ikke…?”
MEN – forleden opdagede jeg konkurrenten Adidas’ VM-slogan på banderne – og måske er det en anelse mere reflekteret.
Just do it handler om initiativ, som ved gud er en central del af handlekraft. Men det er jo ikke handlekraft alene – ikke uden vedholdenhed og fokus. Ikke uden retning og strategi. Og måske er det her Adidas kommer ind:
“All-in or nothing!”
Det er der også meget saft og kraft og eksekvering i. Fordi handelkraften forudsætter at man fokuserer = satser = vælger fra. Helhjertet eller glem det!
Det gælder iøvrigt også for iværksætteri – og måske endda kærlighed?
Hvilket slogan foretrækker du?
Luis siger:
12 august, 2014
‘All-in or nothing’ udtrykker både bevægelse, passion og det mulige/ønskede resultat. På den måde et meget kraftfuldt slogan. Vi gør det når vi gør det, helhjertet, og uden et ønske om at ‘nøjes med’. Der ligger implicit både et hvad og et hvorfor.
‘Just do it’ appelerer udelukkende til igangsætteren, få det gjort og se hvad der sker.
Personligt hælder jeg til Adidas.