Beklager – men der er noget, der holder mig søvnløs om natten, som jeg bliver nødt til at dele med dig: Vi står i udfordringer til halsen, hvis vi kigger lidt ud over Valby Bakke (eller rettere den anden vej)! Mange gode samtaler på VL-døgnet bekræfter billedet. Det skydes at krisen har accelereret nogle bevægelser, som vi nu er midt i, men troede vi havde 5-10 år til at imødegå. Det kræver det maksimale af strategisk ledelse:
- En ny verdensorden. Vi har ventet det siden Kinas vækst satte af, Indien gik ind i teknologi og Brasilien fik styr på økonomien. Men nu er den her altså! Det mest interessante ved COP15 var ikke den svage aftale – det var den stærke demonstration heraf. Afrika er et andet eksempel. EU har tumlet med at irettesætte forfærdelige regimer. Den slags hensyn tager kineserne ikke – de rykker ind hos alle, der vil lave business (en af WWFs største bekymringer er fx eksport af ucertificeret ædeltræ til Kina) og spørgsmålet er om Afrika stille og roligt har kurs mod at blive en kinesisk provins – og dermed flytte herredømmet over vigtige råstofmarkeder.
- Danske værdiskabende jobs står i kø for at komme østpå drevet af krisen. Og det er ikke længere sokker det handler om – det er også high-tech forskning og udvikling. Der bliver så kamp om specialistjobbene herhjemme (mange tror det modsatte). Men når de internationale IT-huse søger specialister kommer magelige danskere og forventer at blive båret ind i guldstol. Men før de har tænkt tanken til ende, er jobbet gået til en sulten ukrainsk Ph.D. Når så en dag 60% af udviklingsafdelingen er bemandet med østeuropæere på dansk løn, rykker koncernen hele baduljen til Polen…
- Viden var vores fordel. Hvis danskere skal portrættere verden, som et menneske er Danmark hjernen. Det er en sød drøm, for pilen peger på endnu mere videns-oprustning i Kina og Indien. De investerer gigantisk i uddannelse og forskning. De har hjemmemarkeder, der kan drive en heftig teknologisk udvikling. Hvis man vokser 5 gange mere end os – så lærer og udvikler man også 5 gange hurtigere… Snart er de ikke underleverandører til os – men vi må kæmpe for at blive underleverandører for dem! ”Kære Kina – please læg i det mindste jeres designcenter her”.
- Fluktuationer – tænk fx på Arla. En god stabil mælkeforretning – engang. Muhammedkrise / rekord høje mælkepriser / rekord lave mælkeprise – alt indenfor 12 måneder! De klarer det flot – men kun ved hjælp af strategisk ledelse, tilpasning og forandringsledelse på et helt nyt niveau med neglene i klippen.
- Kundemæssigt kommer vi under krydspres. Den vestlige forbruger (og medarbejder) forlanger social ansvarlighed uden kompromis. Problemet er bare, at verdens største marked på mange felter ligger i Østen – med verdens laveste priser og kompromis på alt. For de store virksomheder handler det ikke kun om at klare sig mod Kina – men I Kina. Man overlever ikke ved at have markedsandele på Frilandsmuseet.
- Vi har ikke længere offentlige penge til at opruste og imødegå. Med krisen røg bunden ud af kassen. Der mangler 100 mia. og det fortsætter, fordi arbejdspladserne ikke flytter hjem igen og pensioner dræner. Virksomhederne må klare ærterne selv.
Det er (noget af) konteksten for fremadrettet strategisk ledelse. Vi kommer alle til at kæmpe hårdt for vores nicher i det nye årti. Men vi kommer ikke til at savne udfordringer.
