I enhver forandrig er der et punkt som gør forskellen på liv og død, positiv / negativ, træthed / handlekraft. Et punkt hvor det hele skal vende:
Dette afgørende punkt er perspektivskiftet.
Det er lige der hvor organisationen igen kan rette blikket fremad. Krisen er overstået. De tusinde akutte beslutninger lagt bag sig. Ildebrænde slukket – og vi overlevede.
Menneskeligt har vi bearbejdet tabet, sorgen og den dårlige samvittighed over at det blev os der kom på fremtidens hold, mens andre blev sat af.
Så er det at vi skal skifte perspektiv: Fra lige nu til fremtid. Fra nødvendighed til lyst. Fra pligt til engagement. Fra afvikling til udvikling. Fra overlevelse til et højere formål (mission, vision).
Det er igen ok at have det sjovt. Og det hele har en mening.
Pointen?
1. Hvis du vil være bare en lille smule autentisk kan du ikke kombinere dette med nedskæringer. Som ovenstående viser er situationerne og perspektivet grundlæggende af helt forskellig natur. Du er nød til at adskille tingene, indtil tiden er moden.
2. Det er dette punkt du skal styre hen til. Det er essensen af forandringsledelse. At komme godt frem til perspektivskiftet. At finde og skabe det punkt hvor organisationen er klar til at se fremad igen.
3. Og så få det gjort… Perspektivet skifter ikke sig selv. Det skal hjælpes på vej. Faciliteres frem. Det kalder på en særlig ledelses-indsats. En ny-fortolkning af hverdagen. At glasset nu er ikke længere er halvt tomt men halvt fuldt… Og husk i den forbindelse: ledelse er ikke noget man lytter til (det er management) – det er noget man mærker.
God fornøjelse med at zoome ind på dette afgørende punkt af en change proces
